TOP

Vordingborg får sit eget teaterhus

Et tidligere medborgerhus i Kirkeskoven i centrum af Vordingborg bliver nyt teaterhus, skriver sn.dk.

Det er kommunalbestyrelsen i byen, der nu endelig har sagt god for, at byens professionelle scenekunstnere får råderet over den gamle Kirkeskovspavillon, der fremover skal bruges til kulturelle aktiviteter og på sigt danne rammen om blandt andet teaterworkshops og flere festivaler. 

En gruppe af borgere i Vordingborg havde ellers et ønske om at gøre huset til en egnshus, og på et kommunalbestyrelsesmøde i sidste uge blev det besluttet, at selvom huset bliver et teaterhus, så skulle de forskellige interessenter gå i dialog om et muligt samarbejde. 

Kirkeskovspavillonen har senest huset Vordingborg Fri Fagskole. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk