TOP

Vig Festival får ny bestyrelsesformand

Bestyrelsen for Vig Festival har valgt Lars Gjerlufsen som ny bestyrelsesformand. Det skriver Sjællandske Nyheder. 

Lars Gjerlufsen er til hverdag forstander på Den Rytmiske Højskole i Jyderup og har derfor musikken tæt inde på kroppen. Han kommer til opgaven som bestyrelsesformand med både ledelseserfaring og et stort netværk i musikbranchen. 

Den nye bestyrelsesformand bliver mødt af et underskud på driftsbudgettet på 4,5 millioner kroner på grund af aflysningen af årets festival. Ifølge den afgående formand Ole Larsen har festivalen dog et stærkt fundament, og der er “ingen grund til at tro, at festivalens eksistens er truet”.  

Vig Festival er et nonprofit foretagende, og overskuddet går til de foreninger, der har hjulpet til på festivalen.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på caroline@kulturmonitor.dk