TOP

Venstre-politiker: “Lige nu burde vi bruge kræfterne på at demonstrere for kulturen”

Debatindlæg: Man lærer hurtigt i politik, at kulturområdet er det sidste, der tænkes på. Det har jeg set som borger, byrådsmedlem, borgmester og det har jeg oplevet som medlem af Folketinget. Det er en residual af alt det andet – velfærd, klima, teknik, forsvar, migration, udvikling og vækst. I min bog burde det være omvendt. Kulturen er grundlaget for, at vi overhovedet kan tænke på de andre ting.

Vores kulturelle traditioner er årsagen til, at vi har et samfund i toppen af verden, hvor vi er blandt de lykkeligste, tryggeste, mest demokratiske og mest veluddannede af alle folkefærd. Hvor ville vi være uden Grundtvig, Kierkegaard, H.C. Andersen og alle de andre, der lærte os at tænke selv?

Jeg oplever ofte, at samtalen blandt politikere som det første falder på økonomi, eksport, grøn omstilling, børnepasning, flygtninge, uddannelse, arbejdspladser, ældreomsorg og hvor den næste vej skal udvides. Det er meget naturligt, fordi det er konkret og nærværende i vores hverdag. Det kan derfor også synes vigtigere, end de ting vi ikke nødvendigvis kan se en konkret virkning af, men som alligevel er med os hele tiden. Her tænker jeg selvfølgelig på kulturen.

Som det er nu, skal vi først sætte kryds ud for alt andet – herunder en god velfærd og en ditto økonomi – før vi kan tillade os at tænke på kulturområdet. Men hvis vi antager, at kultur er grundlaget for det hele, burde det vel også være kultur, der blev prioriteret først?

Kulturen kom før tanker om vækst og velfærd

Et rigt samfund defineres efter min mening ud fra, hvor ofte kulturen prioriteres. Ikke som en residual af alt det andet, men som en erkendelse af kulturens vigtighed for et samfund i toppen af verden. Det frie menneske i Danmark er skabt på skulderne af Grundtvig og hånd i hånd med kunstnere som George Brandes og Klaus Rifbjerg.

Kultur er det, der får Danmark til at hænge sammen som nation. Det er kultur i en bred forstand, der har udviklet sig over århundreder fra stavnsbåndets ophævelse med en grundlov og et spirende venligt og omfavnende demokrati til et moderne vækstorienteret frigjort samfund i dag. Det er teater, musik, litteratur, højskole, idræt, folkeoplysning og alle de andre dele, vi i disse tider savner, fordi det er taget fra os.

Kulturen kom før alle tanker om vækst, velfærd og motorvejsudvidelser. Denne fremtrædende rolle bør afspejle sig i den politiske prioritering såvel kommunalt som nationalt.

For det er selvfølgelig os politikere, der i sidste ende bestemmer, hvad og hvordan der skal prioriteres. I min optik er der ingen tvivl om, at vi bliver et rigere og friere samfund, hvis vi giver kulturpolitik den opmærksomhed, den fortjener. Som Danmark og danskerne fortjener.

Manglende politisk vilje til at prioritere kulturen

Coronakrisen har i sandhed vist en manglende politisk vilje til at prioritere kulturen i den nødvendige grad. Endnu en gang har alt andet fået milliarder, mens kulturen har fået millioner og for lidt. Det vil vi opleve om lidt, når musiksteder, teatre, biografer, folkeoplysning, foreninger og vores verdensklasse frivillighed må lukke – og helt unødigt starte forfra.

Desværre har der ikke været politisk styrke til at sætte en kulturdagsorden for fremtiden. Det er ikke mindst kommet til udtryk ved, at kulturen – da der endelig kom hul igennem til regeringen – typisk landede til forhandling i Erhvervsministeriet eller Finansministeriet. Det kan enten skyldes, at kulturministeren ikke ville – eller måske fordi Kulturministeriet ikke har været gearet til det. 

Vi går på gaden og demonstrerer for bedre løn, mere retfærdighed, større ligestilling, mod racisme og meget andet. Det har vi ret til. Og det har vi kræfter til. Lige nu burde vi bruge kræfterne på at demonstrere for kulturen i Danmark, inden den forbløder. Vi har ikke råd til at lade være.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Medlem af Folketinget for Venstre. Ordfører for områderne folkeoplysning, biblioteker og erhvervsskat.