TOP

Update fra verden: I Rusland har kulturen en utrolig vigtig rolle under krisen, men den er lige nu under ekstremt hårdt pres

ANALYSE: Den 17. marts lukkede alle de statslige kulturinstitutioner i Rusland, herunder Eremitagen og det berømte Mariinsky Teater i Sankt Petersborg. Indtil videre til den 30. april, men meget tyder på, at lukningen forlænges. Alle vores planlagte aktiviteter i Rusland er udskudt på ubestemt tid, heriblandt Nordic Days i Murmansk, Ungdomsfestivalen NordVibe, Bjarke Mogensens opførelse af Poul Ruders ’Sound and Simplicity’ i samarbejde med Sankt Petersborgs statslige symfoniorkester og en række workshops om tillid. Alle aktiviteter hænger nu i en tynd tråd. 

Vi er dog langt fra dem, som må tage de største slag. Der er ingen tvivl om, at de russiske kulturinstitutionerne bliver utrolig hårdt ramt økonomisk. Den russiske regering erkender også, at netop kultursektoren er blandt dem, der lider størst nød under den økonomiske krise i Rusland, der følger i kølvandet på coronavirussens hærgen.

FAKTA

Update fra verden: Kulturlivet under coronakrisen

Hvordan står det til med kulturlivet lige nu i Indien, Rusland og Kina? Hvad er hovedudfordringerne? Hvordan reagerer forbrugerne, kunstnerne, institutionerne? Kan Danmark lærer noget af det, som sker i de enkelte lande? Kan de lære noget af Danmark? Hvad vil der ske efter corona – og hvilken rolle spiller kunst og kultur i forhold til at lappe verden sammen igen?

I en serie på Kulturmonitor giver Dansk Kulturinstituts udsendte medarbejdere hver deres analyse af, hvordan coronakrisen påvirker kulturlivet i henholdsvis Indien, Rusland og Kina.

Skribenter:

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet med at fremme interkulturel dialog og forståelse via kunst og kultur. Instituttet har afdelinger i Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Polen og Letland – samt aktiviteter i bl.a. Tyrkiet og Ukraine.

Flere af Dansk Kulturinstituts institutledere har løbende skrevet mere generelt om livet i de lande, hvor de opholder sig, under coronakrisen. Indlæggene kan læses her.

Vis mere

Kulturministeriet har dog proklameret, at der er hjælp på vej til kulturinstitutioner, så driftsomkostninger og lønninger forsat kan betales. Myndighederne lover også at holde øje med, at lønninger bliver udbetalt, men der er ingen tvivl om, at der er mange tilfælde, hvor ansatte er blevet tvunget til at afholde ferie uden løn eller på absolut minimumsbetaling, og at mange kulturinstitutioner – store som små – oplever en sønderknusende økonomisk nedgang i denne tid. 

Paradoksalt nok bliver de kulturinstitutioner i Sankt Petersborg, der er lykkedes med at være stort set selvfinansierede også de institutioner, der nu lider allerstørst økonomisk nød. Dem er der nemlig ikke afsat penge til i byens kulturbudgetter. De står derfor i en helt katastrofal situation.   

Kulturinstitution vil bidrage til intelligent isolation

Det russiske publikum har altid været vant til et bredt og højt niveau af kunst og kultur, så derfor er den store udfordring for kunstnere og kulturinstitutioner at skabe et nyt virtuelt indhold af høj kvalitet, der kan bidrage til en “intelligent isolation” for deres publikum, som Eremitagen udtrykker det.  

Der er da også nærmest opstået en konkurrence om publikums opmærksomhed. Der er et hav af online tilbud – alt fra koncerter, teateropførelser, foredrag, workshops, masterclasses, webinars, rundvisninger med Q&A, oplæsninger osv.

På den måde kaster mange kulturinstitutioner sig over nye online projekter, hvor de udvikler deres kompetencer i forhold til at interagere og kommunikere med deres publikum. Så hvis man skal have de positive briller på, kan dette måske blive en styrke i fremtidens dialog mellem kunsten og folket i og med, at man bliver bedre til at tiltrække og inddrage forskellige grupper i befolkningen. 

I nogle tilfælde er kunsten endda blevet mere tilgængelig. Eksempelvis er de mere eksklusive events – som kuratorrundvisninger til åbning af udstillinger, der tidligere har været forbeholdt særligt inviterede – nu blevet åbnet op online for alle interesserede. 

En af de helt store kulturinstitutioner, Moskvas Filharmoni, har ligeledes inviteret publikum til en serie af onlinekoncerter, hvor der ved åbningskoncerten var intet mindre end 1,5 millioner, der lyttede med. Ikke alene har mange nu mulighed for at deltage i koncerter og events, der måske ikke tidligere var tilgængelige for dem. Det viser sig også, at mange mennesker besøger sider og events, som de aldrig tidligere har hørt om, og på den måde får de udvidet deres kendskab til nye kunstnere og kunstarter i det gigantiske og utroligt varierede kartotek af kunstinitiativer i det store russiske land. 

Kunsten har en utrolig vigtig rolle i krisen

Selvom det er uvist om kulturinstitutionerne vil kunne fastholde deres nye publikum og formå at udnytte den nyopbyggede kapacitet online, så er en ting sikker: Kunsten og kulturen kommer til at spille en utrolig vigtig rolle for den russiske befolknings kamp igennem denne krise. Historisk set har kunsten og kulturen altid haft en central rolle i det russiske samfund, og det vil den også fremadrettet – som en kilde til støtte, opmuntring og stabilitet i en turbulent tid. 

Selvom det kan have lange udsigter endnu, forudser jeg, at de kultursultne russere vil strømme til koncerter, udstillinger og festivaler, så snart der bliver åbent op for fysiske forsamlinger igen.  Derfor arbejder vi hos Dansk Kulturinstitut i Sankt Petersborg på at være klar til et muligt meget travlt efterår, hvor vi igen har mulighed for at invitere danske kunstnere og eksperter til Rusland for blandt andet at deltage i netværksmøder for kreative unge i det arktiske område, 10-året for Nordic Weeks i Sankt Petersborg med fokus på bæredygtighed i Norden, udstilling af Thorvaldsens tegninger på Eremitagen og en lang række musik- og kunstudvekslinger.

Derudover står vi i en helt unik situation, hvor det er afgørende, at vi tager et grundigt kig på, hvilken rolle kunsten og kulturen kan spille i en krisesituation. Dansk Kulturinstitut vil derfor i efteråret have et særligt fokus på kunst og kulturprojekter, der rører ved netop det spørgsmål. 

Jeg ved ikke, hvordan Rusland ser ud på den anden side af denne coronakrise. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi som kulturinstitut holder os åbne overfor hvilke behov, der viser sig hos befolkningen og kunsterne, når landet igen skal kæmpe sig ovenpå. Behovet kommer til at være der, vi ved bare ikke præcist, hvornår eller hvordan det kommer til at se ud. Som en russisk talemåde ville udtrykke det: Vi lever, og vi får se. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Institutleder for Dansk Kulturinstitut i Rusland. Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet med at fremme interkulturel dialog og forståelse via kunst og kultur. Instituttet har afdelinger i Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Polen og Letland – samt aktiviteter i bl.a. Tyrkiet og Ukraine.