TOP

Update fra verden: I Kina er bling-tendensen ovre, og ingen vil tilbage til normalen

Analyse: På mandarin staves krise med to tegn: 危 (wēi), der står for fare, og 机 (jī), som betyder mulighed. Det kinesiske kulturlivs håndtering af coronakrisen gennem nu tre måneder illustrerer fint det modsatrettede potentiale, som en nedlukning af hele samfundsmaskineriet har afstedkommet.

Selv om udbruddet i Wuhan ramte alle som en hammer i nakken den 23. januar, nytårsaften ifølge den kinesiske kalender, var kulturen en af de første ikke-essentielle økonomier til at give livstegn fra sig ved at gentænke kulturoplevelser for de millioner af borgere, der havde fået besked på at holde sig hjemme indtil videre.

FAKTA

Update fra verden: Kulturlivet under coronakrisen

Hvordan står det til med kulturlivet lige nu i Indien, Rusland og Kina? Hvad er hovedudfordringerne? Hvordan reagerer forbrugerne, kunstnerne, institutionerne? Kan Danmark lærer noget af det, som sker i de enkelte lande? Kan de lære noget af Danmark? Hvad vil der ske efter corona – og hvilken rolle spiller kunst og kultur i forhold til at lappe verden sammen igen?

I en serie på Kulturmonitor giver Dansk Kulturinstituts udsendte medarbejdere hver deres analyse af, hvordan coronakrisen påvirker kulturlivet i henholdsvis Indien, Rusland og Kina.

Skribenter:

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet med at fremme interkulturel dialog og forståelse via kunst og kultur. Instituttet har afdelinger i Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Polen og Letland – samt aktiviteter i bl.a. Tyrkiet og Ukraine.

Flere af Dansk Kulturinstituts institutledere har løbende skrevet mere generelt om livet i de lande, hvor de opholder sig, under coronakrisen. Indlæggene kan læses her.

Vis mere

Baggrunden var da også dyster. Da den officielle nytårsferie var overstået efter otte dage, tegnede der sig en helt ny virkelighed med lukkede museer, aflyste premierer og udskudte internationale begivenheder, selv for begivenheder længere ude i horisonten som Beijing International Filmfestival i slutningen af april.

Tab skal tælles i milliarder

Allerede i slutningen af februar var de økonomiske konsekvenser nået op i tab på 20 milliarder kroner for aflyste film- og liveforestillinger, og konsekvenserne var endnu værre for galleriverden. Ikke bare trak Art Basel Hongkong og Beijing Gallery Weekend stikket, kunstsalget gik helt i stå. 

Den umiddelbare reaktion for de fleste var at rede, hvad der kunne reddes, blandt andet i kraft af landets særlige digitale økosystem med udstrakt brug af brugerstyret interface via mobiltelefonen. Film- og musikselskaber flyttede deres premierer over til streamingtjenester, mens private institutioner konverterede deres analoge aktiviteter til digitale formater på de sociale medier, hvilket naturligvis har medført en eksplosion i efterspørgslen efter streamede oplevelser og spil. 

Den første selvstændigt kuraterede udstilling havde titlen ’A Hypothetical Show for A Closed Museum’ og udkom så tidligt som 13. februar,  stort set samtidig med at flere kunstnere begyndte at eksperimentere med nye typer af performance i fraværet af et fysisk rum.

Kulturministerium investerer i portaler til kulturaktører

Fra offentlig side investerede Kulturministeriet i portaler for alle statslige museer under overskriften ’Lukkede Institutioner Men Levende Udstillinger’ og en opfordring til, at museerne hver især begyndte at udvikle online løsninger.

Siden midten af februar formidler ministeriet dagligt udstillinger fra seks til otte nye museer på dets egne platforme og har derved åbnet mange borgeres øjne for, hvor stor en kulturarv de ligger inde med.

I den upåagtede Gansu provins med 26 millioner indbyggere, hvor 170 museer og besøgsmål var gået sammen om en fælles tematisk formidling af Silkevejen, blev en række 60 sekunders videoklip af mesterværker fra de respektive samlinger set 249 millioner gange i løbet af tre uger fra 23. februar til 15. marts!

Udvikler nye digitale formater med stor gennemslagskraft

Med incitament fra landets tre store internetgiganter, Tencent, Alibaba og Tik-Tok gik programmører og platforme i denne første bølge af online aktiviteter sammen med institutioner om at udvikle nye formater, ikke sjældent inspireret af online butikker eller digitale menukort.

Sådanne løsninger, som Kulturcentret (Dansk Kulturinstituts afdeling i Beijing, red.) også har benyttet sig af siden den 24. februar, er faktisk små lukkede kredsløb eller selvstændige programmer, der er koblet op på de sociale medier og derfor ganske nemme at videresende som færdige oplevelsespakker; de er nemme at identificere med et 云 (sky) som prefix.

Gennemslagskraften er imponerende – de mest populære har millioner af læsere – og de daglige peak hours cirka to timer før almindelige sociale medier bliver læst af flest fortæller, at brugerne har i høj grad har taget dem til sig. 

Genåbninger på forsøgsbasis

Én ting er at gentænke sig selv som kunstner eller kulturinstitution uden fysisk kontakt til publikum, en anden er at overleve uden indtægter.

Selv om mange gallerier og venues tidligt fik tilbudt udsættelse eller lempelser på huslejen, og op til 30 procents reduktion i sociale ydelser, udviklede usikkerheden sig så dramatisk for mange, at myndighederne i midten af marts forsigtigt begyndte at tillade en række store institutioner at åbne på forsøgsbasis. 

Shanghai lagde for, da byen var den første til at inddæmme epidemien. Biografer, gallerier og museer fik lov at modtage gæster under skærpede forholdsregler som obligatorisk temperaturtagning af alle besøgende, registrering af ID og telefon til brug for smittesporing, et besøgstal på 30 procent af maksimal daglig kapacitet samt 20 kubikmeter luft per person og én meters distance mellem alle – samt naturligvis de mundbind, som siden januar er et must for alle, der vil færdes i det offentlige rum.

Efter en lille uge viste biografsforsøget sig at være uholdbart, men de øvrige retningslinjer har dannet grundlaget for andre byers gradvise åbningsstrategier.

For Beijings vedkommende er åbningen bemærkelsesværdigt nok kun for ikke-statslige aktører; Nationalmuseet og Statsgalleriet er fortsat lukket land sammen med de 170 andre offentligt støttede museer, der må forlade sig på digital formidling.

Hellere vild disruption end indsamlinger og gavekort

I 798 Art District, uden tvivl landets største og betydeligste platform for samtidskunst, åbnede de første analoge udstillinger i slutningen af marts side om side med, at områdets mange restauranter og cafeer endelig kunne vejre forår og starte serveringen.

Stik imod hvad man ellers kunne forvente, er kontrollen ganske lempelig, men det kan hænge sammen med, at man for at komme ind i det tre kvadratkilometer store område skal registreres med sin corona-app, der dokumenterer, at man ikke har været uden for bygrænsen de seneste to uger. Det er i øvrigt en procedure, de fleste mennesker gentager 10-12 gange om dagen, når de bevæger sig rundt i byen, skal ind i forretninger eller hjem til lejligheden.

Det gør sig også gældende for spillesteder med plads til færre end 100 gæster, som har mulighed for at åbne dørene. Byens koncertsale og scenehuse har derimod ikke udsigt til en genåbning foreløbig, så det er et åbent spørgsmål, hvor mange der ikke vil overleve, offentlig støtte eller ej.

Crowdfunding, jo tak, men hvor skal man starte, og indsamlinger eller udstedelsen af gavekort til bedre tider smager for meget af tagfugle for et kinesisk tankesæt, der af natur hellere kaster sig ud i en eller anden vild disruption, måske fordi man inderst inde tvivler på, at det velkendte kulturforbrug vender tilbage.

For tingene har ændret sig, selv om de færreste tør sætte ord på til hvad. Kommer publikum for eksempel tilbage i samme mængder – Kulturcentret havde 324.000 besøgende i 2019 – eller vælger det at prioritere parker og åben natur over kulturoplevelser i selskab med ukendte, potentielle smittebærere?

At dømme efter de udstillinger, jeg har besøgt i 798, nogle med sigende titler som ’Clean’ eller ’Empty UCCA’, er trængslen ved dørene aftaget, men om det er en blivende tendens, er det selvsagt for tidligt at udtale sig om. 

Hvad viser markedsanalyserne?

Markeds- og brand-analytikere har i denne tid kronede dage med forudsigelser om de retninger, som det kommende normale adfærdsmønster vil udmønte sig i, selv om der kun er få digitale data at holde sig til.

De fleste synes dog at være enige om, at digitaliseringen også har vundet afgørende indpas i kulturforbruget. Således har Kinas spil- og animationsbranche i årets første kvartal mærket en vækst på 29,7 procent sammenlignet med samme periode i 2019, hvilket har foranlediget Alibaba til at investere 28 milliarder amerikanske dollars i cloud-teknologi og servertjenester over de næste tre år.

Tilsvarende har online shopping næsten helt overtaget banen fra offline, hvad enten det gælder køb af tøj, bøger eller endda noget så ikke-lokalt som dyre udenlandske årgangsvine. 

Bling-bling er ovre

På billedkunstens område er billedet mindre entydigt. Flere gallerister har lagt store bestræbelser i at tilbyde eksklusive virtuelle previews af huskunstnernes seneste (analoge) værker til samlere og andre interesserede, men udbyttet synes ikke at have stået mål med indsatset.

Det kan hænge sammen med, at værkerne har været tænkt til at blive præsenteret i et fysisk rum, for hvis der er noget at lære af de seneste tre måneder, er det, at virtuelle kunstoplevelser er nødt til at tilbyde noget mere end blot at replicere deres fysiske fætre og kusiner.  Der er behov for et ganske anderledes univers i form og indhold, og det rækker ud over digital know-how.

Der er derimod ingen tvivl om, at naturen ikke længere bare er noget billigt skidt. Tilstrømningen til Kinas store landskabsmonumenter – fra Den Store Mur til Buddha-statuer og kejserlige haver – har været overvældende. Så overvældende, at mange af de restriktioner, der gælder for museer, også er indført i forhold til de udendørs anlæg, og på de sociale medier kan man også finde hashtags som #Aesthetics always related to nature. Hvis modebranchen kan tages som én af de hurtigste trend-spottere er den kinesiske april-udgave af Harper’s Bazaar et godt varsel: Luftige genvanter med naturmotiver på sunde modeller i landskabelige omgivelser.

Bling er ovre. KOL-folket (Key Opinion Leader – en særlig gruppe af influencers, red.) og influencers poster ikke længere luksusgoder men zen og enkelhed, og det kommer den kommende tids kulturaktiviteter i Kina til at reflektere, hvis kunsten ønsker at forblive interessant og relevant. 

Landets førende kunstinstitution, vores næsten-nabo UCCA, har som vanligt fingeren på pulsen. Dens næste satsning bærer titlen ’Meditations in an Emergency’, en gruppeudstilling med lokale kunstnere med det formål at varme sjælene hos de, der her og alle steder prøver at indrette sig efter ny virkelighed. 

Ingen vil tilbage til normalen, for det var den, der førte til det, vi nu alle taler om.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Direktør for Dansk Kulturcenter i Beijing, som er en del af Dansk Kulturinstitut.