TOP

Update fra verden: Det forventes, at hele kulturer med sprog, musik og historie vil forsvinde for evigt i Brasilien

Analyse: Der er mange faktorer både fra før, under og efter corona-pandemien, som er afgørende for, hvor Brasiliens normalt sprudlende og spraglede kulturliv er på vej hen. En ting står dog klart – det brasilianske kulturliv har det virkelig svært. 

Brasiliens trængte kunstnere og andre i kulturbranchen oplever mange af de samme negative effekter af coronakrisen, som man ser over hele verden. De manglende indtægter som følge af aflysninger, og de stigende bekymringer om både effekten af den økonomiske afmatning, når verden lukker op igen, det fremtidige smittebillede, og hvordan kunst og publikum i det hele taget kommer til at finde hinanden igen efter coronaens hærgen.  

FAKTA

Update fra verden: Kulturlivet under coronakrisen

Hvordan står det til med kulturlivet lige nu i Indien, Rusland, Kina og Brasilien? Hvad er hovedudfordringerne? Hvordan reagerer forbrugerne, kunstnerne, institutionerne? Kan Danmark lærer noget af det, som sker i de enkelte lande? Kan de lære noget af Danmark? Hvad vil der ske efter corona – og hvilken rolle spiller kunst og kultur i forhold til at lappe verden sammen igen?

I en serie på Kulturmonitor giver Dansk Kulturinstituts udsendte medarbejdere hver deres analyse af, hvordan coronakrisen påvirker kulturlivet i henholdsvis Indien, Rusland og Kina.

Skribenter:

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet med at fremme interkulturel dialog og forståelse via kunst og kultur. Instituttet har afdelinger i Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Polen og Letland – samt aktiviteter i bl.a. Tyrkiet og Ukraine.

Flere af Dansk Kulturinstituts institutledere har løbende skrevet mere generelt om livet i de lande, hvor de opholder sig, under coronakrisen. Indlæggene kan læses her.

Vis mere

I Europa ser man generelt en tydeliggørelse af kulturens og kunstens vigtighed under coronakrisen, som understøttes af hjælpepakker til kulturlivet i forskellig størrelse.

Men i Brasilien er kulturen ikke bare væk fra radaren, faktisk fjerner regeringen midler fra kulturen under coronakrisen. To af Dansk Kulturinstituts  store samarbejdspartnere gennem mange år, SESC og SESI – to store institutioner, som blandt andet driver kulturcentre over hele Brasilien – har således måtte afgive 50 procent af deres finansiering i tre måneder.  

Derudover er problemet lige nu for kunstnere og andre i kulturbranchen, at de ikke kan søge regeringens minimale hjælpepakke, da den er forbeholdt de allerfattigste. Størstedelen af de professionelle i branchen er selvstændige, der ofte kæmper en daglig kamp for at klare sig, men (heldigvis) ikke hører til blandt de allerfattigste. Nu, hvor tæppet er hevet væk under dem, er der altså ingen hjælp i sigte, og der er desværre intet, der tyder på, at der kommer hjælp længere fremme.

Meget mere end det etablerede kulturliv

Cirka fem millioner mennesker, eller cirka seks procent af den samlede brasilianske arbejdsstyrke, arbejder i kulturbranchen, som leverer omkring 2,5 procent af bruttonationalproduktet. 73 procent af produktionen er finansieret via private sponsorer.

Kulturen er vigtig for arbejdsmarkedet og skatteprovenuet, og har stor positiv indflydelse på byudvikling, social mobilitet og sikkerhed. Blandt andet derfor skruer delstater og kommuner op for kulturen, selvom forbundsregeringen skruer ned, og det vil få stor betydning på den anden side af pandemien. 

De mere formelle og udgiftstunge kunstformer som dansekompagnier, teatre, klassiske orkestre, filmproduktion, festivaler og store events, der alle er afhængige af store sponsorater og store publikummer, og som ofte foregår i lukkede rum, vil få det svært. Kulturen var det første, der blev lukket ned, og det bliver nok det sidste, der bliver åbnet igen, sandsynligvis med krav om reduceret publikum og med faldende sponsorbidrag som følge af den økonomiske afmatning. Dansk Kulturinstituts projekter er også i høj grad sponsorfinansierede, så vi skal  løbe stærkere, knytte flere og tættere bånd med erhvervslivet og tænke i nye og anderledes projektformer.

Men brasiliansk kultur er så meget mere end det etablerede kulturliv. Forbruget af etableret kultur har altid ligget lavt, når man ser på befolkningen som helhed, og det etablerede miljø henter i høj grad sin kunstneriske næring i den stærke folkelige kultur. Brasilianerne er et meget innovativt og resilient folkefærd med en kreativitet, der ikke nødvendigvis accepterer de givne grænser. Man snor sig og finder løsninger på utraditionelle måder. Favelaerne kan i sig selv ses som arkitektoniske udtryk for både den folkelige kreativitet og desperation.

Politikere ser kulturen som værdipolitisk slagmark

I Brasilien er der et meget anspændt og polariseret politisk klima, som rammer kulturlivet hårdt, da forbundsregeringen og dens politiske støtter ser kultursektoren som en værdipolitisk slagmark. Kulturministeriet blev lukket straks efter præsidenten indtrædelse, og området lagt ind som sekretariat under andre ministerier. Sammenslutningen af Delstatskultursekretærer presser på for at få forbundsregeringen med i et hjælpeprogram til kulturbranchen, men det går meget trægt.

Økonomisk støtte og sponsorering er essentiel, men det har været karakteristisk for det brasilianske kulturliv, at man har haft svært ved at få disse ressourcer videre fra de dynamiske bycentre (i-land), og helt ud til den brede befolkning (u-land), som er majoriteten. Her kæmper mange med dyb fattigdom og har ikke adgang til etablerede kulturtilbud.

Det store kulturelle aftryk, Brasilien har sat ude i verden, er ikke kommet i kraft af statsstøtte eller kulturpolitik. Staten har generelt indtaget en lille rolle, og man har selv skullet finde en vej frem. Det har været med til at gøre brasilianerne til et meget kreativt og resilient folkefærd, der har sat en overflod af rytmer, toner, danse, billeder, fester og mad i verden.

Og det vil de fortsætte med at gøre – coronavirus eller ej. Dette lidt rå, intuitivt nødvendige og dybt lokalt forankrede drive gør ofte stort indtryk på danske kunstnere i deres møde og interaktion med Brasilien og brasilianske kunstnere.

Dansk corona-hjælp i Rio

Midt i denne knude af kriser har et vigtigt spørgsmål trængt sig på: Hvordan kan vi som kulturinstitut arbejde videre med at bringe kunst og kultur i spil i verdens bæredygtighedstransformation og samtidig gøre en forskel lige nu for nogle af de brasilianere, der har mest brug for det, nu når covid-19-pandemien rammer sårbare samfund over hele Brasilien? 

Som svar på det satte vi, sammen med Handelskammeret og en gruppe af danske borgere i Rio de Janeiro, gang i indsamlingen ‘Dansk Corona-hjælp Rio’, som via lokale ngo’er har tre initiativer i gang. Det drejer sig om solidaritetskøkkener, baseret på bæredygtige sociale og madkultursprincipper, der hver udbringer 1.600 måltider i favelaer per måned i tre måneder. Vi har fået styrket vandforsyning og hygiejne i favelaen Morro da Providência, hvor de 8.000 beboere manglede adgang til begge dele. Der er opsat vandtanke og håndvaske i gaderne, og der bliver produceret bæredygtig sæbe af madolie lokalt, som uddeles gratis. Beboere får handlekraft til at tage fat i de store miljøproblemer – og den cirkulære økonomi, netværk og iværksætteri styrkes.

Endelig er to desinfektionsmaskiner doneret til favelakomplekset São Carlos, hvilket er en vigtig komponent i videreudviklingen af Dansk Kulturinstituts borgerinddragende byudviklingsprojekt i Rio de Janeiro, som i år er UNESCO verdensarkitekturhovedstad. Alle tre tiltag knytter an til Dansk Kulturinstituts projekter til UIA verdensarkitekturkongressen i Rio de Janeiro, som er udsat til 2021. 

Nordisk filmfestival og Youtube til børnene

I disse dage er vi i fuld sving med at udvikle online projekter – blandt andet indenfor film, som der er stor efterspørgsel på i Brasilien.
Dansk Kulturinstituts nordiske filmfestival Ponte Nórdica har siden 2016 været platform for arbejdet med ligestilling og diversitet i film og tv. Der løbes stærkt for at få festivalens nye online platform i luften, både som selvstændig kanal, og som digital dimension for den fysiske festival, der er udskudt til ultimo februar 2021.

Udover filmpremierer og visninger vil festivalen danne ramme om et internationalt seminar om kvinder og diversitet i film og tv og to laboratorier for filmskabere fra befolkningsgrupper, der er underrepræsenterede i film- og tv-sammenhæng. 

Der er også en ny Youtube-kanal på trapperne; et pilotprojekt, hvor brasilianske børn og vokse inviteres til i praksis at stifte bekendtskab med bæredygtig madkultur via nemme opskrifter og sanselege i foreløbig 16 videoer, der kommer op over fire måneder. 

Madkultur, arkitektur og det audiovisuelle vil være tre vigtige fokusområder for det nye Dansk Kulturinstitut i São Paulo. 

En ny uhyggelig dimension

Brasilien er mange lande i et land, en pluralisme med en stærk folkelig kulturel identitet, der med sin livskraft og skaberglæde har beriget verden med kunst og kultur fra dets multikulturelle trykkoger. Sydamerikas største land gennemlever lige nu sin værste krise i landets blot 32-årige historie som demokrati, og det er en farlig kombination af både den alvorlige sundhedskrise, en politisk krise, en økonomisk krise og en miljøkrise. 

Ødelæggelsen af Amazonas regnskov har med covid-19 fået en ny uhyggelig dimension, da sygdommen nu rammer den indfødte befolkning. Disse folkeslag er i høj grad regnskovens beskyttere og repræsenterer traditionelle bæredygtige kulturer og viden, som blandt andet UNESCO’s program for immateriel kulturarv understreger vigtigheden af i en global kontekst, også i forhold til modvirkning af klimaforandringer. De er immunologisk forsvarsløse overfor covid-19, og man ser nu de første bekræftede coronadødsfald på bopladserne i Amazonas. 

Det er vigtigt, selvom det er svært at rumme, at sætte denne snak om kulturliv i Brasilien i perspektiv med en bevidsthed om, at man her også vil opleve kulturdød. Det forventes, at hele kulturer med sprog, musik, kunsthåndværk, design, mytologi, traditionel viden og historie vil forsvinde for evigt.

Covid-19 vil indskrive sig i rækken af store lidelsesfulde perioder i Brasiliens historie med slaveri og diktatur. Brasilianerne har i høj grad overlevet disse grusomheder med kunstens og kulturens kraft. Kulturlivet som helhed vil tage nogle hårde slag nu, men det etablerede kulturliv vigtigste inspirationskilde, den folkelige kultur, vil forhåbentlig rejse sig med fornyet kraft. Det har den altid gjort i disse perioder af stor lidelse og umenneskeligt pres, og der er derfor grund til at antage, at den også vil gøre det nu.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Landechef for Dansk Kulturinstitut i Brasilien.