TOP

Ny viden: Klimakunst får sjældent publikum til at reflektere over klimaforandringerne

Kun tre ud af de 37 klimaaktivistiske værker, der blev udstillet under klimatopmødet i Paris i 2015, fik publikum til at reflektere over klimaforandringerne og blive mere opmærksomme på deres egen rolle i den sammenhæng.

Det viser en undersøgelse, som analyserer publikums reaktioner på klimaaktivistisk kunst, og som er lavet af NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Undersøgelsen bliver refereret i Politiken.

Fælles for de tre værker, som fik publikum til at reflektere over klimaforandringerne, var, at publikum fandt dem “fantastiske”.

“Klimaforandringerne blev præsenteret på en ny måde, som publikum ikke havde tænkt over før. Det kræver noget forbavsende og noget specielt at give publikum en følelse af, at de vil arbejde for klimaet,” siger Laura Sommer, ph.d. ved NTNU, som sammen med Christian Klöckner står bag forskningen, til Politiken

“Det er ikke en brugsanvisning. Men der bliver lavet så meget klimaaktivistisk kunst, hvor tilgangen og emnerne er ens. Så forhåbentlig kan det her inspirere til, at kunstnerne kigger op og ser, hvad andre har gjort, så der bliver skabt noget mere originalt,” siger Laura Sommer til Politiken. 

Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet Climart, der undersøger, hvordan kunst påvirker folks opfattelse af klimaforandringerne.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test