TOP

Ulla Tofte bakker op om Kvindemuseets navneskifte – ville ønske, at M/S Museet for Søfart havde været “lige så modige og fremsynede”

Det er langt fra alle, der er tilfredse med, at Kvindemuseet i Aarhus skifter navn til Køn – Gender Museum Denmark i kølvandet på, at museets ansvarsområder for flere år siden blev udvidet til at omfatte kønnenes kulturhistorie. 

På digitale, sociale og trykte medier raser debatten, og to af museets medstiftere beder ligefrem kulturminister Joy Mogensen (S) gribe ind og har i samme ombæring anklaget museet for ikke at leve op til sine forpligtelser, hvilket Kvindemuseets direktør, Julie Rokkjær Birch, blankt har afvist som “decideret usandt”

Over 2.200 mennesker har i protest sat deres signatur på en underskriftsindsamling, som otte feminister af forskellig politisk observans har taget initiativ til. Her lyder det blandt andet: 

“Kvindemuseet i Aarhus er det første museum i verden, hvor kvinders historie, kultur, sprog, fællesskab og kampe blev omdrejningspunktet. Der er uendelig mange forskningsområder omkring kvindelivet der fortsat fortjener opmærksomhed og som både vi, vores børn, vores børnebørn og vores børnebørns børnebørn har brug for, at få viden om. At reducere kvinder til et koncept, en identitet eller en kønsrolle vil underkende den virkelighed kvinder oplever hver eneste dag af vores liv.”

Men der er også dem, der bakker op om navneskiftet, og nu melder direktøren for M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte, sig på banen med budskabet om, at Kvindemuseet med sit nye navn viser vejen for den danske museumsverden, og at hun ville ønske, at man på M/S Museet for Søfart havde været “lige så modige og fremsynede, da museet i 2013 skiftede navn fra Handels- og Søfartsmuseum. 

Museer må ikke blive et ekkokammer

“Da Kvindemuseet blev stiftet i 1981, var det et museum om kvinder, drevet af kvinder. Museet blev – i lighed med det gamle Handels- og Søfartsmuseum – betragtet som lidt af en lukket klub. Selvom dets dobbelte fokus – at fortælle kvindernes historie og at skabe job til især unge arbejdsløse kvinder – ikke formelt udelukkede mænd, var realiteten, at mange af dem følte sig ekskluderet. Måske var det også ok i en tid, hvor stort set alle de genstande og fortællinger, der eksisterede på landets øvrige museer, var knyttet til mændenes historie. Men hvis man skal være lidt grov, rykkede Kvindemuseets strategi ikke meget ved ligestillingen i Danmark. Kvinderne havde fået deres eget ekkokammer, som de færreste udenfor gad lytte til,” lyder det fra Ulla Tofte i et debatindlæg i Aarhus Stiftstidende

Her skriver hun også, at skrækscenariet er et samfund, hvor hver enkelt gruppering og minoritet får sit eget museum til deres historie, for så “mister vi nemlig enhver form for fælles forståelsesramme – og dermed også muligheden for gensidig empati og solidaritet”.

Ulla Tofte forklarer endvidere til Berlingske, at hun ved, at hendes eget museums navn kan være en barriere for nogle befolkningsgrupper, og at  Kvindemuseets nye navn signalerer en ny retning, som alle danske museer er nødt til at tage stilling til. 

“Mange synes at frygte, at der blive mindre plads til netop deres udlægning af historien, hvis også andre skal repræsenteres. Mit synspunkt er omvendt: Vores historie bliver større og mere interessant og nuanceret, hvis nye personer og stemmer bliver repræsenteret,” siger Ulla Tofte til avisen. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.