TOP

Udstillingsstedet Overgaden flytter ind hos teatret Sort/Hvid

En større renovering resulterer nu i en tværkunstnerisk samarbejde. Det skriver Iscene

Overgaden – Institut for Samtidskunst rykker fra februar 2020 ind hos teatrets Sort/Hvid, mens udstillingsstedet bliver renoveret. 

De to kulturinstitutioner vil bruge det halve års samliv til at udforske, hvordan billed- og scenekunsten kan arbejde sammen og skabe kunstneriske hybrider. 

“Overgadens renovering har givet os en unik mulighed for at eksperimentere med de formater, som vi arbejder i og med. Vi glæder os til at indgå i et samarbejde med en institution, der på samme måde som Overgaden arbejder med at eksperimentere og flytte grænser på det kunstneriske område,” udtaler leder af Overgaden Merete Jankowski ifølge Iscene. 

Overgaden og Sort/hvid vil desuden erfaringsudveksle på det organisatoriske område med blik på det kulturpolitisk virkelighed, der er præget af sparsomme budgetter. 

“Sort/Hvid er mere end et teater, og samarbejdet med Overgaden ligger i forlængelse af vores ambition om at præsentere vores publikum for nytænkende værker på tværs af kunstarter og medier. Samtidig er samarbejdet helt unikt, fordi den lange periode gør det muligt ikke kun at udvikle, men også forankre nye hybridformater i vores respektive virker,” lyder det fra Sort/Hvids kunstneriske direktør, Christian Lollike.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.