TOP

Trine Dyrholm i kamp med Adéle Haenel om europæisk films svar på Oscar

Hæderen fortsætter for filminstruktør May el-Toukhys film ‘Dronningen’ og ikke mindst hovedrolleindehaver Trine Dyrholm. 

Filmen har senest føjet Nordisk Råds Filmpris 2019 og The Grand Jury Prize på Philadelphia Film Festival 2019 til rækken af filmpriser og nu er Trine Dyrholm nomineret til europæisk films svar på en Oscar ved European Film Awards 2019 i kategorien ”European Actress”.

Det er anden gang, at Trine Dyrholm nomineres til prisen. Første gang var for sin rolle i ‘Kollektivet’, og det er kun fjerde gang, at en kvindelig dansk skuespiller nomineres (de to andre skuespillere er Connie Nielsen og Iben Hjejle).

I år skal Trine Dyrholm blandt andet kæmpe om prisen med den franske skuespiller Adéle Haenel, der også er med i opløbet for hendes rolle i ‘Portrait of a lady on Fire’. Haenel er netop nu centrum for en opsigtsvækkende #metoo-sag i Frankrig, hvor hun har anklaget instruktøren Christophe Ruggia for at have have krænket hende, da hun var 12 år gammel.  

European Film Awards (EFA) er en årlig pris, der er blevet uddelt af European Film Academy siden 1988. Priserne er fordelt på 24 i alt kategorier. Award-ceremonien finder sted hvert andet år i Berlin og hvert andet år i en ny europæisk storby. I år finder uddelingen sted den 7. december i Berlin.

Den danske film ’Ditte og Louise’ er ligeledes nomineret i år. Det er i kategorien “Best Comedy”. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test