TOP

To danske navne med i opløbet til Nordic Music Prize

To danske album er blevet nomineret til prisen Best Nordic Album of the Year ved den prestigefyldte Hyundai Nordic Music Prize, der er en nordisk pendant til den britiske og irske Mercury Prize.

Årets danske navne er således Jada med ‘I Cry A Lot’ og Lowly med ‘Hifalutin’, skriver branchefestivalen by:Larm på deres hjemmeside. Den nordiske musikpris er blevet uddelt under festivalen, der finder sted i Oslo, hvert år siden 2010. 

Tidligere vindere tæller blandt andet Jónsi, Goran Kafjes, First Aid Kit, The Knife, Mirel Wagner, Band of Gold, Jenny Hval, Susanne Sundfør og Robyn.

Jada og Lowly er oppe imod 10 andre nordiske udgivelser. Stinako og The Hearing fra Finland, Cell7, Countess Malaise og Hildur Guðnadóttir  fra Island, Erlend Apneseth Trio med Frode Haltli, Pom Poko og Karpe fra Norge og endelig Jenny Wilson og Nadia Tehran fra Sverige. 

Vinderen bliver afsløret ved dette års by:Larm festival, der finder sted fra 27.-29. februar i Oslo. Med titlen får vinderen en kontant præmie på 10.000 euro.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test