TOP

Tidligere ansatte på Marstal Søfartsmuseum: “Museets besøgstal er voldsomt manipuleret”

To museumsdirektører, der begge er blevet afskediget fra Marstal Søfartsmuseum inden for de seneste måneder, hævder i en klage til Slots- og Kulturstyrelsen, at at deres tidligere arbejdsplads pumper besøgstallet kunstigt op, og at der lagt 50.000 gæster til det egentlige besøgstal.

Det skriver Fyns Amts Avis. 

I brevet til Slots- og Kulturstyrelsen påpeger de to tidligere ansatte – Annemette Aracama og Thomas Rehling – også, at arbejdsmiljøet og det faglige niveau på museet er for ringe

De 50.000 gæster, som de to museumsinspektører retter opmærksomheden mod, er gæster, der ikke har indløst billet, men blot besøgt det offentligt tilgængelige område Eriksens Plads. 

Museumsleder Erik Kromann fra Marstal Søfartsmuseum forklarer over for Fyn Amts Avis, at tallet er skøn, som er baseret på på tal fra et tælleapparat, som museet tidligere har benyttet sig af for at få overblik over gæster på Eriksens Plads. 

I 2018 indløste 19.720 gæster billet til Marstal Søfartsmuseum, som samme år gjorde det samlede besøgstal op til 69.720.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.