TOP

This Festival får ny festivalchef

Når festivalen This i år afholdes i Aarhus, bliver det med en ny festivalchef bag det hele.

Filmby Aarhus, der står bag festivalen, har nemlig ansat Felicia Elisabeth Jackson, der tidligere har været vært og tv-tilrettelægger, chefkonsulent hos DR Medier og stået i spidsen for Copenhagen TV Festival. Det oplyser arrangørerne af This Festival i en pressemeddelelse.

Siden 2017 har Felicia Elisabeth Jackson været udviklingskonsulent og Content Creator hos This Festival, der samme år blev afholdt for første gang – samme tid som Aarhus var kulturhovedstad.

“Der sker lige nu en stor udvikling indenfor den digitale visuelle industri og Aarhus er et kraftcenter for de kreative erhverv i Norden. Derfor er jeg stolt over at kunne være med til at skabe denne unikke platform, hvor vi krydser alle discipliner indenfor storytellinger og universer og sætter spot på nye trends inden for digitale medier, branding, gaming, serier, film og innovativ forretning,” siger Felicia Elisabeth Jackson til Kulturmonitor.

This Festival er målrettet fagfolk, der beskæftiger sig med medier, spil, kommunikation og film- og tv-produktion. Sidste år kunne publikum blandt andre opleve forfatter Kasper Colling Nielsen og producer Christian Potalivo. 

Udover festivalen This står Filmby Aarhus også for Den Vestdanske Filmpulje og M2Film, der blandt andet producerer reklamefilm og animationsfilm.

This, der er en sammentrækning af Tech Human Interactive Stories, arrangeres i samarbejde Culture Works og Aarson med støtte fra Fonden Roskilde Festival.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på kasper@kulturmonitor.dk.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test