TOP

Talentflugt og kvalitetsforringelser: Usikre arbejdsforhold er et problem, hvis vi skal leve af de kreative brancher i fremtiden

Da arbejdsmarkedsøkonomen Guy Standing i 2011 fik verdens opmærksomhed med sin fortælling om “prekariatet”, arbejdsmarkedets nye, store klasse, som må finde sig i langt mere usikre løn- og arbejdsvilkår end deres fastansatte kolleger, kunne mange mennesker i kulturbranchen nikke genkendende: De forhold, han beskrev, havde de kendt til i årtier. 

Projektansættelser, vikariater, løntilskudsstillinger, ulønnet arbejde og symbolske lønninger er hverdagskost i kulturlivet og i det, man kalder “de kreative erhverv”, som dækker bredt over virksomheder, der arbejder med mode, design, film, spil, musik, forlagsvirksomhed, medier og kommunikation. Og det på trods af, at kultur, kreativitet og innovation netop er ord, som både politikere og forskere ivrigt tager i brug, når de taler om, hvad vi som samfund skal leve af i fremtiden. 

Det er problematisk, mener ekstern lektor på CBS og seniorforretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden Kathrine Weicker, som for nylig stillede spørgsmålet i Magisterbladets debatsektion: “Er der nok dygtige hænder og kloge hoveder i den kreative branche?”

Kilde: Vækstteam for kreative erhvervs rapport: ‘Danmark: Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv’

“Det, jeg oplever, når jeg arbejder med de kreative er, at de er talentfulde, passionerede og arbejdsomme, men at de bliver mødt med så dårlige arbejdsvilkår, at det er svært for dem at overhovedet at overleve i branchen. Folk fra andre brancher ville blive så overraskede, hvis de så, hvordan forholdene er! Og det er da et problem, hvis man mener, at det vi skal leve af i fremtiden og konkurrere på internationalt er kreativitet og innovation,” siger hun. 

Hun mener, at de dårlige løn- og arbejdsvilkår gør det sværere for branchen at manifestere sig som “rigtig branche” og kan resultere i at kompetencerne, de førnævnte dygtige hænder og kloge hoveder, hurtigt siver væk fra branchen igen, når projekterne ikke løber rundt. 

“Den kreative branche bliver ikke rigtig taget alvorligt som branche. Hvis din håndvask på badeværelset derhjemme gik i stykker, og du skulle bruge et VVS-firma til at reparere den, ville du aldrig forvente, at VVS-firmaet arbejdede gratis for at få noget på CV’et. Men det forventer man af de kreative virksomheder. Man forventer, at de er taknemmelige bare for at få lov at lave noget. Og det er noget, de kreative selv skal arbejde med, idet de skal blive bedre til at beskrive den værdi, de skaber og være mindre bange for at tænke i forretning. Men det er også noget hele økosystemet omkring dem skal arbejde med. Her har man nemlig også en tendens til på forhånd at se på den kreative virksomhed som en hobby-virksomhed, som ikke er forretningsorienteret,” siger hun.

Danmarks kreative DNA
I efteråret 2018 udkom Vækstteam for kreative erhverv med sin rapport om den kreative branches vækstpotentiale, og budskabet var tydeligt: De kreative erhverv har potentiale til at bidrage markant til vækst og udvikling i fremtiden, og det var en af Vækstteamets centrale anbefalinger, at vi skal “videreudvikle og markedsføre en fælles fortælling om Danmarks kreative DNA internationalt.”

Men med målsætninger om, at kultur og kreativitet skal spille en vigtig og aktiv rolle i vores samfund og selvforståelse i fremtiden, må man også fra politisk side interessere sig for, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i de brancher, der beskæftiger sig med netop det, mener Janne Gleerup, som er arbejdslivsforsker på RUC og en af forfatterne bag bogen ‘Prekarisering – og akademisk arbejde’: 

“Man kan ikke både sige, at vi vil have de selvstændigt tænkende, dannede mennesker med kritisk analyseevne og stor fantasifuldhed, og samtidig udhule de beskæftigelsesområder, hvor folk rent faktisk udfolder dét. Det er det samme som at klippe forsyningskæden over,” siger hun. 

Kilde: Vækstteam for kreative erhvervs rapport: ‘Danmark: Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv’

Hun peger blandt andet på finansieringsbetingelserne i kulturlivet, som en af grundene til, at det er svært for institutionerne at lave langsigtet planlægning – og dermed for eksempel ansætte medarbejdere på almindelige vilkår:

“Hvor man tidligere havde en større grad af stabile, offentlige driftstilskud, er vi gået over til forskellige typer af ad hoc-finansiering. Det betyder, at det bliver svært for institutionerne at lave en langsigtet, strategisk planlægning. Man er fuldstændig afhængig af, hvad man kan få penge til fra gang til gang. Det er ikke fordi, jeg mener, at puljefinanciering altid er uhensigtsmæssigt, men man kan da godt spørge, om det er en god idé, at man konkurrenceudsætter selve driften, så det hele står og falder med de her uforudsigelige økonomiske rammer. Det sætter i hvert fald branchen under pres,” siger hun.  

Janne Gleerup mener ikke, at man kan regne med, at kulturarbejderne vil blive ved med at finde branchen attraktiv, når arbejdsmarkedet er så usikkert. 

“Kulturområdet overlever lige nu på, at der er mange mennesker, som er så stærkt dedikerede til deres fag og deres opgaver, at de bliver på trods af vilkår, de grundlæggende ikke synes er rimelige. Men det er jo ikke sikkert, at vi kan blive ved med at tiltrække dem og holde på dem på den lange bane. Spørgsmålet er, hvor længe vi kan tage den gode vilje for givet,” siger hun. 

Fælles problem, politisk ansvar
I 2017 var hver femte medarbejder inden for sport, underholdning og kultur ansat i en tidsbegrænset stilling, viser tal fra Eurostat ifølge Magisterbladet. Det er syv procentpoint flere end i 2013. Ifølge Janne Gleerup er de prekære arbejdsforhold både et problem for den enkelte kulturarbejder, for arbejdspladserne og for samfundet, idet forholdene kan betyde kvalitetsforringelser i opgaveløsningen.

“For den enkelte giver det en stor usikkerhedsfølelse, at man hele tiden er på jagt efter den næste ansættelse, det næste projekt. Mange har en oplevelse af at være til daglig eksamen, fordi de konstant skal bevise deres værd. De har heller ikke adgang til de samme privilegier som de fastansatte, som efteruddannelse og pension,” siger hun.

“Men vi har en tendens til at overse, at belastningerne ikke kun rammer dem, som er løstansatte, men egentlig hele arbejdspladsen. Det er hårdt for fastansatte at være et sted med mange løstansatte, for så bliver det deres ansvar at sikre kontinuiteten. Det er frustrerende for en fastansat hele tiden at skulle lære nye kollegaer at kende og sætte dem ind i arbejdsopgaverne. Og det, man kan være bekymret for på den lange bane, er jo, om omskifteligheden på arbejdspladserne kan være med til at underminere kvaliteten i den samlede opgaveløsning.”

Både Kathrine Weicker og Janne Gleerup nævner, at en af kulturbranchens store udfordringer i forhold til at tiltrække sig politisk opmærksomhed er, at det kan være svært at måle værdien af kreativt arbejde og af et rigt kulturliv. Men det er grundlæggende en politisk opgave at sikre et retfærdigt arbejdsmarked, mener Janne Gleerup:

“Jeg mener, at det er vigtigt, at politikerne, fagforeningerne og de væsentlige aktører i brancherne, men først og fremmest politikerne, får øje på nogle af de mellemregninger, der er, i forhold til at få den samlede udvikling til at være afbalanceret. Det kræver også en politisk diskussion af: Hvad vil vi med kulturen, og hvilken rolle skal den spille i vores demokrati?” 

Flere kulturarbejdere har de seneste år fortalt åbent om usikre løn- og arbejdsvilkår i deres brancher – også her på Kulturmonitor.

5 anbefalinger fra Vækstteam for kreative erhverv:

Vækstteam for kreative erhverv er nedsat af regeringen i foråret 2018. De kreative erhverv bliver defineret som “Den audiovisuelle industri”, bestående af “gaming, musik, film, tv, mv.”, “Mode, møbler og interiør”, “Design og arkitektur” og “Forlag, reklame og kommunikation”. I oktober 2018 udkom teamet med en rapport, hvori de udpeger fem overordnede indsatsområder: 

  • Der skal skabes bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Blandt andet ved at etablere Danish Creative Factories der skal være et iværksætter- og innovationsmiljø, hvor virksomheder, studerende og forskere samarbejder om at skabe nye forretningsmodeller og løsninger med udgangspunkt i kreativitet, teknologi og forretningsforståelse.
  • Der skal skabes bedre adgang til risikovillig kapital til nye og digitale forretninger, hvilket skal sikre, at de kreative virksomheder vækster i Danmark frem for at flytte til udlandet. Blandt andet skal Vækstfonden m.fl. bruge nye præstationsindikatorer (KPI’er) og risikoberegningsmetoder ved investeringer i digitale kreative forretninger. Samtidig skal flere kulturevents kunne opskaleres.
  • Offentlig-privat samspil skal sikre innovative udviklingsmiljøer. Det skal være billigere for virksomhederne at byde på offentlige opgaver, og det offentlige skal være bedre til at anvende de udbudsmodeller, der fremmer innovation og bæredygtighed og klyngerne i de kreative erhverv skal samles.
  • Vi skal have en mere effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder, da ifølge vækstteamet er for nemt og udbredt at være digital tyv i Danmark i dag, hvilket afholder virksomheder fra at investere.
  • Der skal skabes øget international synlighed og eksport. Vækstteamet foreslår blandt andet at etablere et offentligt-privat partnerskab om at videreudvikle og markedsføre en fælles fortælling om Danmarks kreative DNA internationalt og styrke eksporthjælp til SMV’er. Samtidig skal en treårig forsøgsordning med produktionsrabatter for film, efterproduktion, animation mv. udligne den ulige internationale konkurrence.

På finanslovsforslaget for 2019 er der afsat en samlet pulje på 205 mio. kr. fra 2019-2022 til at følge op på anbefalinger fra fire vækstteams, herunder Vækstteam for kreative erhverv, der forventes at afrapportere frem mod jul.

Anne Nørkjær Bang er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og tidligere skribent for blandt andre Berlingske, Eurowoman og ALT for damerne. Hun er desuden forfatter til bogen “Margit Brandt - Modeskaber”. Anne skriver om kunst, kultur, samfund og tendenser.