TOP

Sydvestjyske museer ændrer på organisationen og opruster på kommunikationsområdet

Flere områder er blevet lagt sammen på Sydvestjyske Museer, der nu også opruster på kommunikationen. 

“Vi vokser heldigvis, men det gør kravene også, både på det museumsfaglige område og med hensyn til formidling og kommunikation. Vi har derfor valgt at lægge nogle enheder sammen og samtidig styrke kommunikationsområdet,” siger direktør Flemming Just i en pressemeddelelse.  

Sydvestjyske Museer lagde i 2019 samlings- og magasinområdet sammen med arkæologi, hvilket er blevet til enheden Arkæologi & Samling, som har overinspektør Morten Søvsø som leder. 

Herefter er formidlings- og historieområdet blevet slået sammen til enheden Historie & Formidling med overinspektør Lulu Anne Hansen som leder.

For at styrke Sydvestjyske Museers kommunikation bliver der nu også oprettet en ny stilling som kommunikationsansvarlig, som museumsinspektør Anne-Sofie Lundtofte skal udfylde, og hun får dermed ansvaret for at løfte kommunikationen på nettet, sociale medier og i diverse skriftlige materialer.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test