TOP

Succesår får Teater Katapult til at drømme stort: Vi håber at modtage statsstøtte

Det ser lyst ud for det lille aarhusianske teater, Teater Katapult. Sidste år nåede de deres mål på 10.000 besøgende – og nu håber de, at vinden ikke vender, men derimod kan hjælpe dem på vej til at blive et statsstøttet teater, siger teaterchef Torben Dahl til Jyllands Posten.

“Vores håb er, at vi får en fast statslig medfinansiering. Teatret bliver inden for det næste år omdannet fra at være en forening til en selvejende institution, og så er forudsætningerne for statslig støtte i hvert fald til stede. Potentielt kan vi få status som et lille storbyteater,” siger han og forklarer, at teatret lige nu har en omsætning på 4 mio. kr. om året, hvoraf 1,45 mio. kr. kommer fra Aarhus Kommune.

Torben Dahl håber, der sker en ændring med den nye regering og politikerne kan se, “at ånden også skal dyrkes, og dannelsen styrkes,” siger han til avisen.

Det flotte besøgstal i 2018 kan blandt andet forklares med teatrets indførsel af årskort, hvor gæster for 555 kr. – eller 444 kr. for unge under 25 år – kan se alle forestillinger.

Næste år vil teatrets abonnenter kunne nyde godt af urpremierer, en række gæstespil samt fortælleuniverset Story Slam, som bliver Danmarks største historiefortællerevent, skriver Jyllands-Posten.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test