TOP

Strøm vil lære skolebørn at komponere musik

Børn, der ikke mestrer et musikinstrument, får i forbindelse med initiativet “Strøm til Børn” mulighed for at springe ud som musikere og komponister.

I forbindelse med “Strøm til Børn” vil folkeskoleelever i 5. og 6. klasse over tre dage blive undervist i at bruge ipads og apps som instrument.

“Strøm til Børn” er sat i værk af Danmarks organisation for elektronisk musik, Strøm, og støttet af Statens Kunstfond via Musikhandlingsplanen 2019-2022.

”Alle børn har et forhold til musik, og de allerfleste børn elsker at udtrykke sig i et musikalsk sprog. Når børn skaber musik på ipads, opstår der helt nye muligheder for flere – også for de børn, der ikke i forvejen har et musikalsk værktøj, og vi ser, at klassernes sædvanlige sociale strukturer bliver brudt og nye opstår. På den måde går ’Strøm til Børn’ på tværs af social baggrund og andre forskelle i klassen,” siger formand for Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Musik, Michael Bojesen.

Initiativet er desuden støttet af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test