TOP

Streetfood og gratis koncerter: Storms Pakhus i Odense starter nyt koncept

Storms Pakhus i Odense skal ikke længere kun servere streetfood og kolde øl. Den 13. juli byder pakhuset for første gang velkommen til det nye koncept Fynsk Lørdag, hvor odenseanere en gang om måneden kan nyde gratis koncerter med fynske artister. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ideen bag det nye koncept er at bruge huset på en ny måde, siger eventchef i Storms Pakhus, Helene Marie Ottosen.

“Vi vil vise, hvad Fyn kan. Vi behøver ikke hjælp fra København eller nogen andre steder. Vi har masser af dygtige folk på Fyn, og dem vil vi gerne hjælpe på vej. Om det så er kokke eller iværksættere eller musikere”, siger hun.

Den første artist, der åbner ballet, er Andreas Odbjerg, den ene halvdel af den odenseanske popduo Moses: “Andreas”, som nu er gået solo. Derudover vil navne som Aksglæde og Juncker også gæste Storms Pakhus.

Helene Maria Ottosen siger til Fyens Stiftstidende, at hun håber, at koncerterne kan tiltrække nyt publikum.

“Det er svært at sætte tal på, hvad der vil være en succes, men vi skulle gerne fylde hallen op. Jeg vil sige, at målet er 200 stykker, og hvis der kommer 400, står jeg med hænderne over hovedet og jubler, men det regner jeg ikke med.”

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på cille@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test