TOP

Stemt til sejr af folket: Anders Matthesen blev aftenens store prisvinder

Ikke nok med at animationsfilmen ‘Ternet Ninja’ bliver ved med at slå den ene salgsrekord efter den anden. Nu kan Anders Matthesen, der står bag succesen, sætte endnu et par pokaler i skabet.

Da Svendborg onsdag aften dannede rammen om store prisfest Svend-prisen, kunne Matthesen sammen med medinstruktør Thorbjørn Christoffersen tage hjem med hele to priser. Dels den store pris som vinder af kategorien ‘Årets danske film’ og så yderligere ‘Juryens særpris’, der tilfaldt Anders Matthesen selv. Anders Matthesen har gennem mange år arbejdet meget bevidst med sit eget brand, hvilket tilskrives en stor del af den succes, som han nu oplever ikke mindst med ‘Ternet Ninja’ 

Prisen for ’Årets Kvindelige skuespiller’ gik til Trine Dyrholm for hendes rolle i ‘Dronningen’, mens prisen for ’Årets håb’ gik i år til Alba August.

Svend-Juryen hyldede også filminstruktøren Bille August, der modtog ‘Årets Hæderspris 2019’.

Vinderne

  • Årets danske film: ‘Ternet Ninja’ – instruktør Thorbjørn Christoffersen & Anders Matthesen
  • Årets danske børnefilm: ‘Skammerens Datter 2: Slangens Gave’ – instruktør Ask Hasselbalch
  • Årets udenlandske børnefilm: ‘De Utrolige 2’
  • Årets udenlandske film: ‘A Star is Born’
  • Årets kvindelige skuespiller: Trine Dyrholm – for ‘Dronningen’
  • Årets mandlige skuespiller: Nikolaj Lie Kaas – for ‘Journal 64’
  • Årets håb: Alba August
  • Juryens særpris: Anders Matthesen
  • Årets danske tv-dramaserie: ‘Badehotellet’ – sæson 6, TV2
  • Årets danske skueskiller i en tv-dramaserie: Dar Salim – for ‘Kriger’, TV2
  • Hædersprisen: Bille August

Svend-prisen er en del af Svend Film- og Kulturdage, og det er i år 15. gang prisen bliver uddelt. Det er publikum, der egenhændigt vælger aftenens vindere i de ni regulære kategorier. De 15 nominerede danske film er valgt ud fra antal solgte billetter i perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2019, og så har juryen udvalgt de nominerede skuespilpræstationer fra de 15 film.

Svend-prisen er indstiftet af samarbejdspartnerne Svendborg Kommune, FAFID, FilmFyn og Producentforeningen.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test