TOP

Statens Kunstfond: “Misforstået og helt forkert” at Montmartres problemer bunder i ikke at blive regionalt spillested

Debatindlæg: Debatten kører fortsat om spillestedernes svære situation. En vigtig debat, men først og fremmest en skrækkelig situation for mange spillesteder på grund af covid-19. Montmartre er skudt op som et særligt eksempel, men er i realiteten blot et blandt mange. Det bliver ofte fremført, senest flere gange af bestyrelsesformanden Michael Christiansen, at hvis blot Montmartre var blevet udnævnt som regionalt spillested, ville de ikke have nogen problemer. Det er desværre både misforstået og helt forkert.

Spillesteder, som arbejder med at løfte kunst af høj kvalitet frem, har tre måder, de kan ansøge om støtte på fra Statens Kunstfond: Koncertstøtte, honorarstøtte og støtte som regionalt spillested.

Ordningerne er forskellige, hvor øget støtte og øgede krav følges ad. Det er ikke således, at man kan få mere i støtte uden at der følger øgede krav med. Det er her Jazzhus Montmartres bestyrelsesformand går galt i byen og tilsyneladende ikke har forstået Statens Kunstfonds støtteordninger.

Montmartre kæmper med velkendt problematik

Et sted som Montmartre laver et musikprogram med fokus på jazz af høj kvalitet og ofte med internationale kunstnere. Samtidig er publikumskapaciteten på stedet ganske begrænset. Det er en yderst svær opgave at få et ambitiøst musikprogram og et spillesteds drift til at hænge økonomisk sammen med meget begrænset billetsalgskapacitet. En velkendt problematik som rigtig mange spillesteder arbejder yderst fokuseret og udfordret med.

De midler, der støttes med fra Statens Kunstfond, skal gives ud fra fælles betingelser for alle spillesteder og have fokus på direkte at støtte den kunst og det nye talent, der præsenteres og sikrer et geografisk fokus, så hele Danmark er inkluderet. Montmartre vurderes på samme vilkår som de mange, mange andre ansøgere om støtte fra Statens Kunstfond.

Montmartres setup, ansøgning etc. passer direkte ind i den støtteordning som hedder ”honorarstøtte”. Her gives et fast tilskud per musiker, der går på scenen, såfremt programmet har en høj kvalitet, og såfremt den relevante kommune minimum støtter tilsvarende. Det betyder, at hvis man vælger forholdsvis dyrere kunstnere, så skal billetindtægten dække dette. Så højere honorarer til de optrædende giver et pres på øget kapacitet og øget billetpris. Herudover skal spillestedet skabe basis for sin drift via overskud på billetindtægt, bardrift og eventuelt støtte fra sponsorer, kommune etc. 

At være regionalt spillested kræver noget helt andet

Hvis Montmartre skulle kvalificere sig til støtte som regionalt spillested, vil der følge helt andre krav med, hvor det ikke længere alene vil handle om at drive stedet og præsentere koncerter. Der vil derimod følge en krævende opgave med at være regionalt knudepunkt for musikken. Det vil betyde aktivitet sammen med andre scener, talentarbejde – også uden for stedet selv, børne- og ungdomsfokus med mere.

De ekstra midler, der dermed kan opnås i støtte, kræver på tilsvarende vis således en stor indsats og økonomi fra spillestedet selv og fra den relevante kommune. Disse midler kan altså ikke bruges på at rette op på den ubalance, Montmartre beskriver, de har, hvor koncertdriften giver underskud og ikke kan dække spillestedets hverdagsdrift. Montmartre har derfor desværre ikke været kvalificeret som regionalt spillested, men er i stedet årligt blevet udvalgt til honorarstøtte, hvor de gennem en årrække har modtaget cirka 200.000 kroner om året fra Kunstfonden.

Er støttebetingelserne gode nok?

Det laver ikke om på, at Montmartre og andre spillesteder er meget hårdt ramt af covid-19 situationen. Og at det nu her i efteråret viser sig ekstra voldsomt, hvor de spillesteder, som måske har haft det svært inden covid-19, nu er de første til at bukke under.

Det er en forfærdelig situation og en del af det, der er centralt, kan forhåbentlig afhjælpes i de støttepakker, der politisk varetages af Folketinget.

På den længere bane løser hjælpepakkerne jo desværre ikke Montmartres og andre pressede spillesteders svære situation. Her er det selvklart meget relevant at se på, om støttebetingelserne er gode nok.

Vi ved, at Dansk Live, der organiserer de danske spillesteder og festivaler, arbejder meget grundigt med dette, og sammen med kommuner og Folketingets kulturordførere er i gang med politiske dialoger og drøftelser.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Esben Danielsen og Michael Bojesen er henholdsvis viceudvalgsleder og udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Musik under Statens Kunstfond.