TOP

Statens Kunstfond har fundet ny kommunikationsansvarlig

Frederikke Møller Kristiansen er blevet ny kommunikationsansvarlig hos Statens Kunstfond og forlader dermed sin stilling som projektleder i formidlingsteamet hos Realdania efter knapt et år.

“Jeg glæder mig meget til at sætte kunstens værdi i samfundet på dagsordenen – og til at lede Statens Kunstfonds strategiske kommunikation. Det betyder også et farvel til mine kolleger i Realdania, som jeg har haft mange gode, interessante og sjove timer med det seneste års tid,” skriver hun selv via Linkedin.

Frederikke Møller Kristiansen har en lang erfaring med kommunikation i kulturbranchen. I fire år var hun kommunikationschef for M/S Museet for Søfart i Helsingør og har før det været ansat på Københavns Kommune og i Wonderful Copenhagen.

Frederikke Møller Kristiansen er begyndt i sin nye stilling den 6. januar. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk