TOP

Spot bliver rykket til midten af september

Sidste år blev branchefestivalen Spot aflyst. I et forsøg på at forhindre at det bliver tilfældet igen i år, bliver festivalen nu rykket til 16.-17. september. 

“Spots kulturpolitiske formål er ikke alene at samle publikum om musikken, men også at give de nye danske sangskrivere og musikere et fagligt mødested og en promotion-platform, der kan booste deres karrierer både nationalt og internationalt. Den nye danske musik, vores store musikinteresserede publikum og vores internationale gæster fortjener ikke at blive sprunget over endnu en gang,” lyder det fra Spots leder, Gunnar K. Madsen, i en pressemeddelelse. 

Bestyrelsen bag branchefestivalen bakker op om flytningen, der kan være med til at give en musikbranchen en saltvandsindsprøjtning og vise vej ind i fremtiden. 

“Vi glæder os alle til at mødes igen og gøre det, Spot handler om – nemlig at se ind i fremtiden for musikken, og gerne med noget mere sikkerhed end vi kan lige nu. Vi skal se, hvor musikken står efter krisen, og hvordan vi kommer videre ind i en fremtid, der måske er anderledes end før, men forhåbentlig meget lysere end det seneste år,” udtaler bestyrelsesleder Mads Dahl.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.