TOP

Sponsor bag kunstmuseet Louisiana idømt milliardbøde for skatteunddragelse

Den schweiziske storbank UBS, der blandt andet sponsorerer Louisiana Museum for Moderne Kunst, er blevet idømt milliardbøde for skatteunddragelse. Det danske museum afventer lige nu udfaldet af en mulig anke i sagen, inden man foretager sig yderligere. Det skriver DR.

Sagen tog fart onsdag i denne uge, da schweiziske UBS blev idømt bøder på 33,5 milliard danske kroner for skatteunddragelse.

Bøden kan i sidste ende blive et problem for det danske kunstmuseum, der stiller krav om orden og redelighed hos deres samarbejdspartnere.

“Louisiana-museet stiller de samme krav til sponsorer, som vi stiller til alle andre samarbejdspartnere og kolleger: De skal være gode ansvarlige borgere og overholde lovgivningen, skriver Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, i en mail til Kulturen på P1.

Han understreger samtidig, at man fra museets side “afventer sagens afslutning, før der træffes beslutninger om noget.”

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test