TOP

Spillested i Aalborg genåbner som landets første

Mens landets biografer, museer og teatre så småt har taget hul på genåbningen, tager landets spillesteder fortsat tilløb. 

På baggrund af regeringens sikkerhedskrav om siddende publikummer og passende afstand har Huset i Hasserisgade i Aalborg nu offentliggjort, at det som landets første spillested genåbner allerede torsdag. Det skriver Nordjyske, der også har fået spillestedets leder, Michael Marino, i tale.

FAKTA

Sådan åbner Huset i Aalborg

Hver koncert har 30 billetter til salg, som kun kan købes via forsalg.

Koncerter afvikles som sidde-koncerter med caféborde og to stole ved hvert bord. For at sikre den rette sikkerhedsafstand afmærkes der med fire kvadratmeter per bord, to kvadratmeter per person og minimum én meter imellem pladserne.

Der er rig mulighed for afspritning, håndvask og hygiejne efter myndighedernes anbefalinger.

Der sælges kun drikkevarer på flaske.

Betaling foregår fortrinsvis via kort eller MobilePay. Kontanter modtages, men kun lige penge.

Kilde: Nordjyske

Vis mere

Ikke en guldrandet forretning

Til avisen understreger han, at Huset overholder alle sundhedsmæssige retningslinjer, og at koncerterne fra og med torsdag maksimalt vil invitere  30 gæster indenfor.  

“Der er nogle store huller i vores økonomi efter den lange periode med lockdown, men vi tager det stille og roligt og ruller det i gang igen. En koncert med 30 publikummer ikke er en guldrandet forretning, men nu er vi i gang,” siger Michael Marino til Nordjyske.

Hun fortæller desuden, at spillestedet ikke har haft nogle hjemsendte ansatte og ikke har kunnet benytte sig af nogen hjælpepakker. Derfor mister Huset heller ingen støttekroner ved at åbne igen.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på rasmus@kulturmonitor.dk