TOP

Skandinaviens første asiatiske filmfestival kommer til København til februar

”I årevis har vi herhjemme spejdet forgæves efter flere gode kvalitetsfilm fra Asien i vores biografer. Derfor er det på tide, at vi nu arrangerer vores egen asiatiske filmfestival.”

Sådan lyder det fra Steen Jensen, som er festivaldirektør hos nyetablerede Copenhagen Asian Film Festival (CAFF).

Festivalen Copenhagen Asian Film Festival er den første af sin slags i Skandinavien og til februar i det nye år åbner biografer som Cinemaxx, Empire Bio, Grand Teatret og Cinemateket op for festivalens omtrent 60 asiatiske film.

Lignende festivaler har tidligere fundet sted i Paris, New York og Berlin, og direktør Steen Jensen mener, at de asiatiske film – indtil nu – har været en mangelvare i de danske biografer:

”Med Copenhagen Asian Film Festival ønsker vi at vise det danske publikum, at der er meget mere at komme efter i Asien end de få film, der årligt slipper gennem nåleøjet til de danske biografer.”

Filmene vil være fra blandt andet lande som Kina, Japan, Filippinerne, Vietnam og Sydkorea.

Udover asiatiske film vil festivalen ifølge direktøren også komme til at byde på et større indblik i den asiatiske kultur gennem mad, musik og kunst. Der vil også være sociale netværksarrangementer under festivalen og paneldebatter med instruktører og skuespillere fra filmene.

Filmfestivalen løber af stablen i København fra den 9. til den 16. februar i 2020.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på natalie@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test