TOP

Samarbejde bliver forlænget i tre år: “Mulighed for at skabe større forestillinger og nå ud til langt flere mennesker”

Samarbejdet mellem Aarhus Teater og det københavnske teater Sort/Hvid bliver forlænget i tre år. 

“Jeg er meget glad for, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med Christian Lollike og Sort/Hvid. Christian Lollike er en af landets førende scenekunstnere og er internationalt anerkendt, og jeg er stolt over, hvad vi sammen har udrettet i den første aftaleperiode med blandt andet Reumert-vinderne Erasmus Montanus og Living Dead,” udtaler teaterdirektør på Aarhus Teater, Trine Holm Thomsen, i en pressemeddelelse og uddyber:

FAKTA

Samarbejdet mellen Aarhus Teater og Sort/Hvid

I indeværende sæson vil samarbejdet resultere i fem forskellige forestillinger:

  • ‘Black Madonna’, gæstespil fra Sort/Hvid, premiere Stiklingen 22. oktober.
  • ‘denungewertherslidelser’, samproduktion, urpremiere Studio 13. december, spiller på Sort/Hvid fra 31. januar.
  • ‘Mermaid Show’, fælles gæstespil, premiere Sort/Hvid 24. januar, spiller på Stiklingen fra 28. januar.
  • ‘Made in China’, samproduktion, urpremiere Sort/Hvid 27. marts, spiller på Studio fra 30. april.
  • ‘Kagefabrikken’, baseret på Christian Lollikes manuskript, repremiere Scala 7. maj.
Vis mere

“Sort/Hvids stærke profil supplerer vores ønske om kunstnerisk udvikling på fornemmeste vis, og jeg er sikker på, at vores publikum i Aarhus og København kan se frem til flere stærke og udfordrende teateroplevelser.”

Det kunstneriske samarbejde mellem de to teatre blev etableret i 2016 og skulle i første omgang løbe i tre år, men de to teaters direktører har altså nu besluttet at forlænge samarbejde. 

“Aarhus Teater er på en gang modig og visionær – og derfor glæder vi os på Sort/Hvid til fortsat sammen at angribe virkeligheden. Med Aarhus Teater som samarbejdspartner har Sort/Hvid samtidig mulighed for at skabe større forestillinger og nå ud til langt flere mennesker. Også derfor er dette samarbejde så afgørende,” siger Sort/Hvids kunstneriske direktør, Christian Lollike.

I indeværende sæson vil samarbejdet resultere i fem forskellige forestillinger.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test