TOP

Robert-nomineringer for 2021 er landet – med fire nye priser og et mærkbart mønsterbrud

Filmakademiet og dets over 2000 medlemmer fra den danske filmbranche har onsdag offentliggjort de nominerede til Robert Prisen 2021, der i år afholdes virtuelt 6. februar.

Feltets frontløber er Anders Thomas Jensens ‘Retfærdighedens ryttere’, der kan bryste sig af hele 15 nomineringer. Helt så mange priser kan filmen dog ikke vinde, da der i flere kategorier er tale om dobbelt-nomineringer – en tendens, der gør sig gældende for flere film, og som forsigtigt peger i retning af et filmudbud, der har været beskåret af coronakrisen.

I hælene på ‘Retfærdighedens ryttere’ finder man Thomas Vinterbergs seriøse Oscar-bejler ‘Druk’ og thrilleren ‘Shorta’ med henholdsvis 12 og 11 nomineringer, mens ‘En helt almindelig familie’ og ‘Vores mand i Amerika’ begge har fået ni nomineringer.

FAKTA

Se listen over nomineringer til Robert Prisen 2021:

Årets danske spillefilm
‘Druk’ 
‘En helt almindelig familie’
‘Retfærdighedens ryttere’
‘Shorta’
‘Vores mand i Amerika’

Årets tv-serie
‘Efterforskningen’
‘Når støvet har lagt sig’
‘Scandinavian Star’
‘Ulven kommer’
‘Vilde vidunderlige Danmark’

Årets dokumentarfilm
‘7 years of Lukas Graham’
‘I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die’
‘Kampen om Grønland’
‘Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’
‘Undertrykkelsens sang’

Årets børne- og ungdomsfilm
‘Blokhavn’
‘Drømmebyggerne’
‘En helt almindelig familie’
‘Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal’
‘Malous jul’

Årets instruktør
Anders Thomas Jensen (‘Retfærdighedens ryttere’)
Christina Rosendahl (‘Vores mand i Amerika’)
Jeanette Nordahl (‘Kød & Blod’)
Malou Reymann (‘En helt almindelig familie’)
Thomas Vinterberg (‘Druk’)

Årets originale manuskript
Anders Thomas Jensen (‘Retfærdighedens ryttere’)
Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid (‘Shorta’)
Ingeborg Topsøe (‘Kød & Blod’)
Malou Reymann (‘En helt almindelig familie’)
Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm (‘Druk’)

Årets fotograf
Jacob Møller (‘Shorta’)
Jonas Berlin (‘Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’)
Kasper Tuxen (‘Retfærdighedens ryttere’)
Louise McLaughlin (‘Vores mand i Amerika’)
Sturla Brandth Grøvlen (‘Druk’)

Årets klipper
Anders Albjerg Kristiansen (‘Shorta’)
Anne Østerud og Janus Billeskov Jansen (‘Druk’)
Ida Bregninge (‘En helt almindelig familie’)
Janus Billeskov Jansen og Olivier Bugge Coutté (‘Vores mand i Amerika’)
Nicolaj Monberg og Anders Albjerg Kristiansen (‘Retfærdighedens ryttere’)

Årets mandlige hovedrolle
Jacob Hauberg Lohmann (‘Shorta’)
Mads Mikkelsen (‘Druk’)
Mads Mikkelsen (‘Retfærdighedens ryttere’)
Mikkel Boe Følsgaard (‘En helt almindelig familie’)
Nikolaj Lie Kaas (‘Retfærdighedens ryttere’)

Årets kvindelige hovedrolle
Amanda Collin (‘Undtagelsen’)
Andrea Heick Gadeberg (‘Retfærdighedens ryttere’)
Bodil Jørgensen (‘De forbandede år’)
Danica Curcic (‘Undtagelsen’)
Trine Dyrholm (‘Erna i krig’)

Årets visuelle effekter
Colin Journèe (‘Erna i krig’)
Hummer Højmark og Peter Hjorth (‘Retfærdighedens ryttere’)
Jonas Drehn og Jan Tvilling (‘Shorta’)
Martin Madsen (‘Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal’)
Peter Hjorth (‘De forbandede år’)

Årets mandlige birolle
Elliott Crosset Hove (‘Kød & Blod’)
Lars Brygmann (‘Retfærdighedens ryttere’)
Lars Ranthe (‘Druk’)
Magnus Millang (‘Druk’)
Thomas Bo Larsen (‘Druk’)

Årets kvindelige birolle
Lene Maria Christensen (‘Undtagelsen’)
Maria Bonnevie (‘Druk’)
Sidse Babett Knudsen (‘Kød & Blod’)
Sidse Babett Knudsen (‘Undtagelsen’)
Özlem Saglanmak (‘Shorta’)

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie
Andreas Jessen (‘Alfa’)
Bjarne Henriksen (‘Ulven kommer’)
Jesper Groth (‘Sygeplejeskolen III’)
Lars Ranthe (‘Friheden II’)
Søren Malling (‘Efterforskningen’)

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie
Asta Kamma August (‘Sex’)
Flora Ofelia Hofmann Lindahl (‘Ulven kommer’)
Karen-Lise Mynster (‘Når støvet har lagt sig’)
Laura Christensen (‘Efterforskningen’)
Lene Maria Christensen (‘Friheden II’)

Årets mandlige birolle – tv-serie
Jens Jørn Spottag (‘Sygeplejeskolen III’)
Joachim Fjelstrup (‘Julefeber’)
Peter Frödin (‘Julefeber’)
Peter Plaugborg (‘Ulven kommer’)
Pilou Asbæk (‘Efterforskningen’)

Årets kvindelige birolle – tv-serie
Anette Støvelbæk (‘Sygeplejeskolen III’)
Bodil Jørgensen (‘Julefeber’)
Christine Albeck Børge (‘Ulven kommer’)
Emma Sehested Høeg (‘Limboland’)
Pernilla August (‘Efterforskningen’)

Årets scenograf
Gustav Pontoppidan (‘Shorta’)
Jette Lehmann (‘Erna i krig’)
Nikolaj Danielsen (‘Retfærdighedens ryttere’)
Rie Lykke (‘Vores mand i Amerika’)
Sabine Hviid (‘Druk’)
Sabine Hviid og Kristina Kovacs (‘En helt almindelig familie’)

Årets kostumedesigner
Anne-Dorthe Eskildsen (‘De forbandede år’)
Camilla Nordbjerg (‘En helt almindelig familie’)
Edit Szűcs (‘Vores mand i Amerika’)
Emilie Bøge Dresler (‘Kød & Blod’)
Vibe Knoblauch Hededam (‘Retfærdighedens ryttere’)

Årets sminkør
Anne Cathrine Sauerberg og Jasmine Schmit (‘Erna i krig’)
Henrik Steen (‘Shorta’)
Henrik Steen og Thomas Foldberg (‘En helt almindelig familie’)
Louise Hauberg Lohmann (‘Retfærdighedens ryttere’)
Szandra Gerő (‘Vores mand i Amerika’)

Årets sounddesigner
Bo Asdal Andersen og Hans Christian Arnt Torp (‘I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die’)
Eddie Simonsen (‘Retfærdighedens ryttere’)
Jan Schermer og Hans Møller (‘Druk’)
Morten Green (‘Shorta’)
Peter Albrechtsen (‘Vores mand i Amerika’)

Årets score
Jens Bjørnkjær (‘7 Years of Lukas Graham’)
Jeppe Kaas (‘Retfærdighedens ryttere’)
Jonas Struck (‘Vores mand i Amerika’)
Kristian Selin Eidnes Andersen (‘Drømmebyggerne’)
Martin Dirkov (‘Shorta’)

Årets originale sang
‘Blokhavn’ fra ‘Blokhavn’ fremført af Gigis (Komposition: Kewan)
‘Dage uden dig’ fra ‘Drømmebyggerne’ fremført af Alberte Winding  (Komposition: Alberte Winding og Kristian Selin Eidnes Andersen)
‘Hver for sig’ fra ‘Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal’ fremført af Alma Agger (Komposition: Rasmus Bille Bahncke, Nicklas Schmidt, Kristian Selin Eidnes Andersen)
‘Hvis ikke nu – så hvornår?’ fra ‘Madklubben’ fremført af Lis Sørensen (Komposition: Lis Sørensen, Elisabeth Gjerluff Nielsen og Sylvester Willy Sivertsen)
‘Louise’ fra ‘Lille sommerfugl’ fremført af Theis Tequila (Komposition: Jacob Groth og Søren Kragh-Jacobsen)

Årets visuelle effekter
Colin Journèe (‘Erna i krig’)
Hummer Højmark og Peter Hjorth (‘Retfærdighedens ryttere’)
Jonas Drehn og Jan Tvilling (‘Shorta’)
Martin Madsen (‘Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal’)
Peter Hjorth (‘De forbandede år’)

Årets korte tv-serie
’32’
‘Cold Hawaii’
‘Julefeber’
‘Noget om Emma’
‘Sex’

Årets kortfilm: Fiktion/animation
‘Bleed’
‘Hvor træerne blokerer for lyset’
‘Kaldet’
‘Pinkies begravelse’
‘Uden at blinke’

Årets kortfilm: Dokumentar
‘Barnepigerne’
‘Dengang Danmark lukkede ned’
‘De skygger vi arver’
‘Livet mens vi dør’
‘Tove i stykker’

Årets engelsksprogede film
‘1917’
‘A Hidden Life’
‘Little Women’
‘Mank’
‘The Lighthouse’

Årets ikke-engelsksprogede film
‘Portræt af en kvinde i flammer’
‘Søstrene Gusmãos usynlige liv’
‘The Farewell’
‘Til Sama’
‘Weathering With You’

Vis mere

Kvindelige instruktører tager førersædet

Som noget nyt har Akademiet i år givet mulighed for at indstille dokumentarfilm og spillefilm side om side i de fire tekniske kategorier Årets sound designer, Årets score, Årets klipper og Årets fotograf.
Ifølge Filmakademiet bunder tiltaget i et ønske om “endnu bedre at kunne favne og hylde den store tekniske kunnen i den danske filmbranche.”

I et år, hvor de kvindelige instruktører – igen – har været i markant undertal, er det værd at bemærke, at tre af de fem nominerede i kategorien Bedste instruktør er kvinder.

Således er de mandlige veteraner Thomas Vinterberg (‘Druk’) og Anders Thomas Jensen (‘Retfærdighedens ryttere’) oppe imod Christina Rosendahl (‘Vores mand i Amerika’), Malou Reymann (‘En helt almindelig familie’) og Jeanette Nordahl (‘Kød & Blod’), hvoriblandt de to sidstnævnte oven i købet er debutanter.

Til sammenligning var blot en enkelt kvinde – May el-Toukhy (‘Dronningen’) – nomineret sidste år. I 2019 og 2018 var tendensen den samme med henholdsvis Isabella Eklöf (‘Holiday’) og Annika Berg (‘Team Hurricane’) som de eneste kvindelige kandidater i instruktør-kategorien, mens der i 2017 ingen kvinder var blandt de nominerede instruktører.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på rasmus@kulturmonitor.dk