TOP

Produktionsselskab sætter op til 300.000 kroner til om dagen – beskriver kompensation som “meget lille”

Nedlukningen er dyr for mange produktionsselskaber, og overfor Mediawatch sætter SAM Productions nu ord på tabet, som løber op i 250.000 til 300.000 kroner for hver aflyst optagedag i forbindelse med tv-serien ‘Friheden’, mens SAM Productions administrerende direktør, Meta Louise Foldager Sørensen, beskriver den mulige kompensation via de eksisterende hjælpepakker som “meget lille”. 

Også SF Studios kigger med to store produktioner på pause ind i store tab. 

“På den korte bane gør det vældig, vældig ondt, fordi vi på to produktioner taber seks-otte millioner kroner afhængig af, hvilke støtteordninger der kommer til film- og tv-produktion, som vi kan gøre brug af og reducere de meromkostninger med. Hvis ikke der bliver givet noget, hvilket ville være en katastrofe, ville vi være vældigt påvirkede af det også fremadrettet. Det kommer til at tage lang tid at tjene de penge ind igen,” siger Lars Bjørn Hansen, der  er dansk landechef i SF Studios, til Mediawatch, hvor han også beskriver det som afgørende, at der etableres ekstra hjælpeordninger til tv- og filmbranchen.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.