TOP

Plusbog.dk stadig i minus

Det digitale bogmarked er i vækst, men internetboghandelen Plusbog.dk kører stadig med underskud. Det viser selskabets årsregnskab, skriver MediaWatch

Plusbog.dk, der er ejet af Freeway Holding, kom ud af sidste år med et underskud på 640.000 kr., hvilket dog er væsentlig mindre end i 2017, hvor underskuddet lå på 12,3 millioner kroner.

En del af underskuddet skyldes, at virksomheden har brugt ressoucer på en ny it-platform samtidig med, at nedskrivninger på lige under 1,4 millioner trækker ned. På den anden side har man sparet omkring halvdelen af personaleomkostningerne væk, så de nu udgør 5,55 millioner kroner. 

Generelt set er det danske bogmarked stabilt. Det viser seneste tal i publikationen ’Danske Forlag 2018’, fra brancheorganisationen Danske Forlag. Salget af de fysiske bøger falder, mens det digitale salg i 2018 udgjorde 20,6 procent af det samlede marked mod 18,5 procent i 2017. 

Plusbog.dk forventer et overskud i 2019. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk