TOP

Partnerskaber med influencere og krav til DR: Syv indsatsområder skal rette op på børns læsevaner

Litteraturen skal være tilgængelig og ikke sakke bagud om den digitale udvikling. Og så skal der forskes mere i læsevaner og generelt være et større fokus på læsning i de danske familiehjem.

Sådan lyder nogle af de indsatsområder, der i dag bliver præsenteret for kulturminister Joy Mogensen (S) i et oplæg til en national læsestrategi, som skal inspirere ministeren til handle på den negative udvikling i danske børn og unges læsevaner.

Baggrunden er en række nyere undersøgelser og aktuel forskning, der samlet set viser en nedgang i børns lyst og evner til at læse. Således er det kun 20 procent af de danske skoleelever, der rigtig godt kan lide at læse, hvilket står i skærende kontrast til tallet i international sammenhæng.

“Vi skal få flere til at læse af lyst. Hvis børn kun forbinder læsning med pligt og undervisning er vi udfordret (..) Vi skal handle nu og i fællesskab, hvis vi vil give glæden ved at læse videre til de næste generationer,” sagde formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, forud for dagens høring, hvor kulturministeren vil blive præsenteret for læsestrategien.

Steen Bording Andersen er initiativtager til gruppen bag strategien, der også tæller Bibliotekarforbundet, Boghandlerforeningen, BUPL, Danske Forlag, Danske Skoleelever, Forfatterforeningen, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Skole og Forældre og Læremiddel.dk og UCL.

Sammen har de udformet syv konkrete indsatsområder, der skal rette op på den forkerte drejning, som gruppen blandt andet kobler sammen med konkurrence fra streamingtjenester, tidsrøvende mobilspil og influencervideoer på YouTube.

1: Tilgængelighed

Litteratur skal være tilgængelig, der hvor børn og unge befinder sig – både fysisk og digitalt, mener gruppen. Det gælder samtidig om at skabe lige muligheder for alle, da det eksempelvis ikke er alle børn og unge, der bliver eksponeret for lige meget litteratur i hjemmet.

Det anbefales blandt andet, at der oprettes en national pulje, som bruges til at opgradere og etablere samlinger af litteratur de steder, hvor børn og unge færdes i hverdagen.

2: Kontinuitet i læseindsaten

Der skal være kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle, og der skal opretholdes et naturligt fokus på børns læsevaner, også efter de har lært at læse og begynder på skolens såkaldte mellemtrin, lyder det. Det er altså ikke nok, at børn lærer at læse – de skal også videreudvikle det. Ikke kun i skolen, men også i hjemmet og eventuelle dagtilbud.

Gruppen anbefaler blandt andet, at der udarbejdes nationalt materiale om tidlig indsats og de lokale muligheder, samt at folkebibliotekernes kompetencer systematisk og kontinuerligt bliver bragt i spil som lokale eksperter, når litteraturformidlingen i dagtilbud, foreninger, sundhedsplejen og så videre skal kvalificeres, og at der afsættes ressourcer til denne opsøgende indsats.

3: Udgangspunkt i børn og unges virkelighed

Læseindsatser bør udformes efter børn og unges virkelighed. Derfor skal deres stemmer, udtryk, idéer og behov høres – ikke mindst fordi deres interesser og medievaner konstant ændrer sig, lyder det. En værdifuld ressource er med andre ord viden om børn og unges kultur og fællesskaber.

Her anbefales det blandt andet, at Kulturministeriet inddrager børn og unge aktivt i ministeriets arbejde med alle børne- og ungelitterære priser og læsekampagner, samt at større, nationale læsetiltag rummer partnerskaber med influencers om at videregive inspiration til læsning hos børn og unge.

4: Teknologiens muligheder

Der bør være fokus på brug og udvikling af digital læseteknologi. Teknologien er ikke nødvendigvis en fjende for litteraturen, men i høj grad også et mangefacetteret værktøj, der kan sætte børn og unge i forbindelse med læseoplevelserne, mener gruppen.

De anbefaler blandt andet, at skolerne, i samarbejde med folkebiblioteker, skal afsætte midler til indkøb af digital litteratur.

5: Familien

Det handler også om det nære, når gode læsevaner skal formes. Derfor der skal skabes et øget fokus på læsekultur i familien, hvor forældre spiller en stor rolle. Og selvom mange forældre ikke ved, hvad de skal gøre for at styrke deres børns lyst til læsning, er det en uvurderlig opgave, lyder det.

Gruppen anbefaler blandt andet, at der etableres læsegrupper til børneforældre, hvor der er fokus på gensidig støtte og inspiration til højtlæsning for børn.

6: Forskning

Tal og fakta kan ikke neglegeres, og der er behov for at styrke løbende forskning på læseområdet, mener gruppen. Den forskningsbaserede viden skal sikre, at lærere, bibliotekarer, boghandlere og andre formidlere af litteratur til børn handler på et kvalificeret grundlag.

Gruppen anbefaler blandt andet, at der afsættes midler til forskningsprojekter, som specifikt undersøger forholdet mellem analog og digital læsning i forhold til både udfordringer og potentialer. Desuden anbefales det, at der nedsættes et læseråd med børn som medlemmer, der kan hjælpe med at uddybe og anbefale, hvor og hvornår børn oplever, at litteratur er tilgængelig.

7: Et nationalt og lokalt afsæt

Der bør skabes en læsestrategi for børn og unge, der både har et nationalt og et lokalt afsæt. For strategien kan kun blive til virkelighed, hvis målsætningerne også understøttes og prioriteres lokalt i kommunerne, på skolerne, i daginstitutionerne, på folkebibliotekerne og hos andre lokale aktører, lyder det.

Her anbefaler gruppen blandt andet, at styrkelse af børns læsning og formidling af børnelitteratur bliver en del af DRs næste public-service-kontrakt.

Du kan læse mere uddybende om de syv indsatsområder i den samlede strategi, hvor initiativgruppen også oplister flere konkrete bud på og anbefalinger til, hvordan de syv indsatsområder bedst løses.

Til grund for påstanden om en nedgang i børns lyst og evner til at læse ligger en række undersøgelser. Det er blandt andet undersøgelserne ‘Børns læsning 2017’, ‘Når børn vælger litteratur’, ‘Litterær æstetisk oplevelse’ og ‘Kulturministeriets Bog- og Litteraturpanels årsrapport 2018’.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på kasper@kulturmonitor.dk.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test