TOP

Oldtidsselskab hædrer indsats for dansk kulturarv

I alt fire danskere med dyb indsigt i dansk kulturarv bliver nu hædret for deres arbejde med tildelingen af Charles Christensens Legat fra Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen via Linkedin. 

Kjeld Borch Vesth og Jørgen Frandsen tildeles legatet for deres arbejde med bevaring og restaurering af ruiner og historiske bygninger i Danmark, og Lars Bjarke Christensen for mange års indsats for bevaring og restaurering af stenalderens megalitmonumenter i Danmark. 

Alle tre arbejder i styrelsens Center for Kulturarv, der håndterer opgaver inden for fredede bygninger, beskyttede sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder, arkæologiske undersøgelser. Centeret står desuden for arbejdet med udpegning af UNESCO Verdensarv i Danmark og rådgivning af kommunerne om bevaring af kulturmiljøer.

Desuden modtager redaktør emeritus og cand.mag. Ebbe Nyborg ligeledes legatet, der blev oprettet tilbage i 1975. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test