TOP

Odenses kulturinstitutioner foreløbig sikret med driftstilskud på 17 millioner

Debatten om kulturbevillingerne i Odense Kommune har bølget frem og tilbage gennem flere måneder, men nu er der kommet en foreløbig afklaring for de store kommunale kulturinstitutioner, skriver fyens.dk.

På et udvalgsmøde i By- og Kulturudvalget blev politikerne enige om at fremskrive budgettet for flere af institutionerne såsom Det Fynske Kunstakademi, Teater Momentum og Den Fynske Opera. En midlertidig løsning, der dog stadig kan ændres i forbindelse med de endelige budgetaftaler.

“Det forholder sig således, at såfremt byrådet måtte beslutte besparelser, der rammer nogle af byens kulturinstitutioner, der har længerevarende aftaler, så er det indskrevet i alle aftaler, at såfremt der kommer kommunale besparelser, kan det også ramme dem med et kort varsel,” lyder det fra medlem af byrådet, Anders W. Berthelsen (S), i en sms til avisen.

By- og kulturudvalget har foreløbigt besluttet at bevilge årlige driftstilskud til følgende:

  • Det Fynske Kunstakademi tildeles 1.758.000 kr. årligt frem til og med 2021.
  • Fyns Grafiske Værksted tildeles 168.750 kr. årligt frem til og med 2021.
  • Gæsteatelier Hollufgård tildeles 772.400 kr. årligt frem til og med 2021.
  • Nordatlantisk Hus til dels 1.802.130 kr. årligt frem til og med 2021.
  • Teater Momentum tildeles 4.331.595 kr. årligt frem til og med 2023.
  • Den Fynske Opera tildeles årligt 4.605.281 kr. årligt frem til og med 2023.
  • Nørregaards Teater tildeles årligt 3.368.124 kr. årligt til og med 2023. Desuden tildeles Nørregaards Teater et årligt tilskud på 375.000 kr. frem til 2022 for at lave teater på en ny scene i Vollsmose.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test