TOP

Odense Teater søger producent

Odense Teater søger en ny kollega til en nyoprettet stilling som producent. Som en del af en ny organisationsstruktur har teatret samlet flere funktioner og oprettet en ny stilling, der skal styrke samarbejdet med eksterne partnere, samt forhandle på direktionens vegne. Er det dig?

Du bliver en del af et af Danmarks stærkeste teatre, hvor mange faggrupper arbejder tæt sammen om at skabe professionel scenekunst. Dine kolleger er engagerede og dedikerede, og vi har det godt med hinanden – også når det går stærkt.

Du arbejder tæt sammen med teaterdirektøren, den øvrige ledelse og det kunstneriske team omkring realisering af sæsonens forestillinger. Vi forventer, at du bidrager med stort overblik, konkret viden og frem for alt en konstruktiv og positiv tilgang til opgaverne og ansvarsområder.

Dine primære arbejdsopgaver er:

Overordnet produktionsbudgettering
Udarbejdelse af budgetter for de enkelte produktioner i samarbejde med teaterdirektøren. Løbende opfølgning af budgetter med lederen af økonomi- og administrationsafdelingen. 

Overordnet produktionsplanlægning
Samlet planlægning af repertoiret i samarbejde med teaterdirektøren og dramaturgen.

Kontrakt- og overenskomstforhandlinger
Forberede og forhandle alle kontrakter med de kreative teams – instruktører, scenografer, gæsteskuespillere, musikere m.fl., samt forhandling af overenskomster for skuespillere, dramatikere og musikere. Forberede og forhandle kontrakter med rettighedshavere; forlag, agenturer m.fl.

HR-opgaver
Fungere som vært og primær kontaktperson for vores gæster – instruktører, scenografer, gæsteskuespillere m.fl. og sikre vores gæster optimale arbejdsvilkår på teatret – både fagligt, socialt og personligt.

Co-produktioner, samarbejdsaftaler og gæstespil
Forhandle aftaler med andre teatre i forbindelse co-produktioner og andre typer af samarbejder. Udarbejdelse af budget, produktionsplanlægning og indkøb af gæstespil i samarbejde med teaterdirektøren og dramaturgen.

Om dig:
Du har en teaterfaglig baggrund eller uddannelse og erfaring med producentrollen på teatre eller andre kulturinstitutioner. Du er forhandlingsvant og har kendskab til overenskomster eller evner hurtigt at sætte dig ind i emnet.

Du refererer til teaterdirektør Jacob Schjødt. Teaterdirektør Jacob Schjødt tiltræder februar 2021, indtil da refererer du til konstitueret kunstnerisk leder Mathias Rosenkrands Bech.

Løn i henhold til gældende overenskomst og faglige kvalifikationer.

Tiltrædelse 1. december 2020.

Jobindholdet kan forhandles og tilpasses i forhold til den rette kandidat.

Ansøgningen sendes pr. mail til job@odenseteater.dk senest 22. oktober 2020 kl. 12.00.

Samtaler foregår i uge 44.

Spørgsmål rettes til Mathias Rosenkrands Bech på telefon 21 37 58 09.

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.