TOP

Nyt teaterfestivalkoncept skal sætte Frederikssund Kommune på teaterlandkortet

Frederikssund Kommune vil gerne cementere sig som en kommune med stærke teatertraditioner. For at igangsætte den drøm har de indgået et samarbejde med syv forskellige teaterforeninger i kommunen. Det skriver Frederiksborgs Amt Avis.

De syv teaterforeninger er Jægerspris Amatørs Scene, Slangerupscenen, Frederikssund Teaterforening, TeaterTasken, Parkteatret, Frederikssund Vikingespil og Frederikssund Børne- og Ungdomsteater

Samarbejdet går ud på, at teaterforeningerne skal skabe fire forskellige forestillinger, som skal spille over fire dage i fire forskellige byer i kommunen.

Det nye teaterfestivalskoncept kommer til at foregå i henholdsvis Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup.

Udover en forhåbning om at blive tydeligere på teaterlandkortet, håber Frederikssund kommune også på, at projektet kan styrke samarbejdet på tværs af foreningerne og kommunen.

Teaterfestivalen udspiller sig fra den 19. september til den 22. september.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på natalie@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test