TOP

Nyt makkerpar skal realisere visioner for glasmuseum

Hempel Glasmuseum i Nykøbing Sjælland vil være et af Danmarks bedste glasmuseer, og et nyt makkerpar – i form af en ny leder og en ny bestyrelsesformand – skal stå i spidsen for arbejdet med at realisere den ambition. Det skriver sn.dk

Den nye formand for Hempel Kulturfonds bestyrelse er netop tiltrådt. Det  er Thomas C. Thulstrup, der er direktør for Amalienborgmuseet og Kongernes Samling på Rosenborg Slot, og som hidtil har været næstformand i bestyrelsen. Han afløser Bodil Busk Laursen på formandsposten. 

Glasmuseets nye leder er Helle Simonsen, som afløser Berit Jakobsen, der efter to på posten er fratrådt sin stilling. Helle Simonsen er cand. mag. og kommer fra en stilling som publikumschef på Esrum Kloster & Møllegård i Græsted.

“Berit Jakobsen har gjort et flot arbejde med at få placeret Hempel Glasmuseum på det kulturelle landkort i Odsherred og har formået at bygge bro til en lang række af områdets kulturinstitutioner, turistaktører med mere,” udtaler Thomas C. Thulstrup i en pressemeddelelse og uddyber:

“Der er dermed et solidt grundlag for at eksekvere den nye og meget ambitiøse strategi, som nu er lagt for Hempel Glasmuseum, og som blandt andet skal placere museet endnu stærkere i både det nationale og lokale museumslandskab.”

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.