TOP

Ny viden: Negative anmeldelser kan påvirke biografoplevelsen

Kan anmeldelser påvirke dig i forhold til, hvordan du oplever en film i biografen? Ja, det mener en gruppe forskere ved The Ohio State University, som har offentliggjort et nyt studie i Journal of Media Psychology, der underbygger teorien.

En gruppe af researchere interviewede således 441 biografpublikummer både før og efter at de havde set ‘Star Wars VIII: The Last Jedi’, da den havde premiere i 2017 og konklusionen var klar:

De personer, der ikke havde læst anmeldelser eller havde nogen særlige forventninger til filmen, var gladere for filmoplevelsen end dem, der havde høje forventninger og dem, der på forhånd havde lave forventninger, fordi de var forudindtagne eller havde læst en dårlig anmeldelse. 

Forskerne konkluderer således, at forventninger i sidste ende kan påvirke glæden ved at se en film. 

Resultaterne viste også, at mange af de adspurgte ikke var særlig gode til at forudsige, hvordan de ville reagere på at se filmen.  Kun 55 procent af deltagerne kunne på forhånd forudsige, hvordan de ville reagere efterfølgende.

Du kan hele undersøgelsen fra Journal of Media Psychology her. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test