TOP

Ny undersøgelse zoomer ind på kulturhusenes udvikling og aftryk på samfundet

Hvilket aftryk sætter kulturhusene på samfundet? Det er et af de spørgsmål, der bliver belyst i den nye rapport ‘Kulturhuse i Region Midtjylland – en undersøgelse af grundvilkår for kulturhuse som lokalt samlingspunkt og middel til udvikling’. 

Undersøgelsen er lavet af Europæisk Kulturregion, som er et samarbejde mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner, og som har fokus på europæisk samarbejde og forbedring af kunstnere og kulturinstitutioners udviklingsvilkår i regionen gennem videndeling og læring. 

Ifølge undersøgelsen topper borgerinddragelse og byudvikling listen over de strategiske områder, som kulturhusene arbejder med. 

Kilde: ‘Kulturhuse i Region Midtjylland – en undersøgelse af grundvilkår for kulturhuse som lokalt samlingspunkt og middel til udvikling’. 

“72 procent af de adspurgte kulturhuse svarer, at de arbejder med byudvikling som en del af deres virke. Til sammenligning svarer kun 51 procent, at de arbejder med produktion af kunst og kulturaktiviteter,” står der eksempelvis i udgivelsen, hvor det også lyder:

“Flere beskriver deres engagement i byens udvikling som et forsøg på, via kulturen, at generere positiv omtale af byerne og være med til at brande og markere byen eller området som et kulturelt aktivt sted.”

Undersøgelsen kigger også på eksempelvis finansieringen bag kulturhusene og lister 31 forslag til handlemuligheder, som kan være med til at udvikle kulturhuse, i en række konkrete situationer.

Hele undersøgelsen kan læses her.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.