TOP

Ny departementschef for kultur i Grønland

Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut, har valgt at tilbyde Karsten Peter Jensen stillingen som departementschef for Uddannelse, Kultur og Kirke, oplyser man i en pressemeddelelse. 

Karsten Peter Jensen har en karrieremæssig baggrund i Grønlands Selvstyre, hvor han har været tilknyttet Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke siden 2014. Han har senest været ansat som afdelingschef for Økonomi og Service i departementet, men har siden 1. marts 2020 været fungerende departementschef.

”Jeg mener at vi har fået en meget kompetent departementschef. Karsten er grundig, effektivt og kender det politiske system. Hans ”unge” alder giver et nyt pust i departementet og har allerede vist sig under sin tid som fungerende, at han har en stor samarbejdsevne med andre departementer og kommuner, som er essentielt når vi arbejder med børn og unge. Jeg glæder mig til at fortsætte vores gode samarbejde,” lyder det fra Grønlands minister for Uddannelse, Kultur og Kirke, Ane Lone Bagger.

Karsten Peter Jensen er officielt tiltrådt stillingen 1. juli. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk