TOP

Niko Grünfeld: Kønskvotering i kunst bør ikke være kontroversielt

Kommentar: Det har virkelig fået mange folk op af stolene, at Rådet For Visuel Kunst, hvor jeg sidder som Alternativets repræsentant for Københavns Kommune, for nylig enstemmigt vedtog, at vi nu med øjeblikkelig virkning indfører kønskvoteringer, når vi indkøber kunst til København Kommune.

I Rådet for Visuel Kunst er diskussionen om kønskvoteringer ikke ny. Den har vi haft løbende, og vi har fulgt scenen inden for ligestilling i kunstverdenen nøje – senest blussede debatten op igen i efteråret 2019. 

Ideologisk er jeg ikke for kønskvoter, men anerkender, at det er et muligt redskab, som nu skal tages i brug for at højne den kunstneriske kvalitet. Mange argumenterer for, at vi så vil få ringere kvalitet. Det er forkert. Vi ønsker højere kvalitet, og kvinder er mindst lige så gode udøvere af kunst som mænd – intet tyder i hvert fald på det modsatte.

En gennemgribende mandlig kultur

Desværre tegner der sig fortsat et billede, som vi ikke længere kan sidde overhørig, nemlig at kvinder er markant underrepræsenterede på den danske kunstscene, og i øvrigt på verdensscenen som sådan, når det gælder deres tilstedeværelse i gallerier, museer og altså også i den kunst, der eksisterer i regi af Københavns Kommune på institutioner, skoler mv.

Underrepræsentationen skyldes ikke, at der eksisterer færre kvindelige kunstnere end mænd, men skyldes udelukkende det faktum, at der i kunstverdenen traditionelt er en gennemgribende mandlig kultur, hvor det stadig ikke er lykkedes kvinder at få reel ligestilling. Med vores beslutning byder vi kvinder retmæssigt ind i varmen til deres mandlige kollegaer, således at fordelingen af kunsten vi indkøber, kommer til at afspejle virkeligheden, så kvinder bliver repræsenteret på lige fod med mandlige kunstnere. 

Kunstsamlingen i Københavns Kommune indeholder omkring 4.500 værker. Alle værker indkøbes af Rådet for Visuel Kunst. De seneste 6 år har Rådet for Visuel Kunst indkøbt 109 værker til 2,35 millioner kroner af mandlige og 81 værker til 2,0 millioner kroner af kvindelige kunstnere. Når vi i Rådet for Visuel Kunst skal udvælge hvilken kunst, der skal indkøbes på vegne af Københavns Kommune, skal vores valg helst basere sig på et virkelighedstro billede, der vægter kunsten ud fra de samme vilkår uanset køn – men hvis vi ikke præsenteres ligeligt for begge køn, bliver udvælgelsen skæv og uretfærdig.

For mig – og for os i rådet – er det vigtigt, at vi sikrer den bedste kunst til Københavns Kommune, og med dette tiltag forsøger vi nu at øge betingelserne for, at det sker.

Inspiration til at følge efter

Nye undersøgelser på området er med til at understrege, at kvinders underrepræsentation i kunstverdenen ikke blot er grebet ud af den fri fantasi, men rent faktisk er et reelt problem og en trist tendens verden over. Det chokerede mig at læse en undersøgelse, der viste, at kvinder kun står bag 2 procent af den internationale kunst, der er solgt de sidste ti år! En anden undersøgelse viser, at når der købes ny kunst, udgør kvindelige kunstneres værker kun 11 procent af disse. Det er utrolig forstemmende tal og ved, at vi nu indfører kønskvoter i en årrække, giver vi kvinderne et tiltrængt rygstød, og så kan vi håbe, at vores kollegaer i branchen måtte lade sig inspirere til at følge efter.

Danmark og vores hovedstad har igennem et helt århundrede haft fokus på ligestilling, og vi kan ikke leve med uligheden i kunstverdenen længere. At kvindelige kunstnere i årevis ikke er blevet udstillet og købt, giver et skævt billede, og selvfølgelig skal vi reagere og handle, når vi i 2020 oplever en så åbenlys diskrimination af kvindelige kunstnere.

Det er mit håb, at der nu vil ske en forandring.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Niko Grünfeld er tidligere kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune for Alternativet og nuværende medlem af Rådet for Visuel Kunst.