TOP

Nextory er på vej ind på det digitale bogmarked i Danmark

Lyd- og e-bogsplatformen Nextory kommer til Danmark senere på året. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Nextory har udsendt.

“Den digitale del af bogbranchen er stærk i Danmark, og interessen for digital læsning vokser dag for dag. Der er et stort potentiale for os på den anden siden af sundet, og vi har allerede lavet aftaler med flere betydningsfulde partnere. En lancering i vores naboland er dermed et naturligt skridt for os til efteråret,” udtaler Shadi Bitar, der er direktør og grundlægger af Nextory, i pressemeddelelsen.

Nextory blev grundlagt i 2015 og er en abonnementstjeneste på linje med Mofibo og Storytel. Nextory er en af Sveriges førende digitale bogstreamingstjenester og er i dag også til stede i Finland samt Tyskland, hvor tjenesten netop er blevet lanceret.  

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.