TOP

Museumsinspektør træder ind i bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond

Jeanette Varberg, der er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, træder ind Jyllands-Postens Fonds bestyrelse.

Det fremgår ifølge Mediawatch af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Udover sit virke som arkæolog er Jeanette forfatter til en række bøger, heriblandt ‘Viking’ og ‘Historien om Danmark’. Hun er desuden vært for podcasten ‘Viking’, foredragsholder og fast historisk bidragsyder til Kristeligt Dagblad. Jeanette Varberg har tidligere været ansat på Moesgaard Museum.

Jyllands-Postens Fonds bestyrelse består herefter af formand Jørgen Ejbøl, næstformand Peter Bartram og medlemmerne Jens Bruun, Ole C. Jørgensen, Anja Bechmann, Jeanette Varberg og Michael Holm. Sidstnævnte, der er direktør for it-selskabet Systematic, er ligesom Jeanette Varberg, ny i bestyrelsen.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.