TOP

Museumsdirektør sender advarsel efter milliontab og utilstrækkelig hjælp: “Se Den Gamle By – inden det er for sent!”

Kommentar: Se Den Gamle By – inden det er for sent! Det må I hellere bruge som slogan her i år, lød det med glimt i øjet og en god portion galgenhumor fra én, der er tæt på den aktuelle følgeton om statens hjælpepakker. For betingelserne ændrer sig hele tiden og bliver skrappere, så vi frygter rent faktisk, at Den Gamle By i sidste ende slet ikke vil få noget. 

Den ene dag har vi tillid til, at det nok skal gå. Den næste kommer vi alvorligt i tvivl. Og sådan går det op og ned. Mest ned for øjeblikket, og vi frygter fortsat, at dén Den Gamle By, som mange kender og holder af, er alvorligt truet på sin eksistens.

Nogen synes, vi overdriver og presser citronen. Andre antyder, at det er rent spin. Men i Den Gamle By er vi rent faktisk overordentlig bekymret for fremtiden. Og ja, vi ved godt, at vi ikke er de eneste, der har det svært, men som alle andre kæmper vi for det, vi har kært.

Vi glædes over, at tusindvis af danskere støtter os aktivt med både små og store donationer. Og vi ved fra turistbranchen, at museet er med til at tiltrække titusindvis af turister, som giver omsætning og indtægter mange steder i samfundet. Fra pølsevogne til benzinstationer, fra vandrehjem til femstjernede hoteller.

Virkeligheden ramte os med alle mulige forbehold

Den usikre situation stod for alvor klar og tydelig for godt to måneder siden, da alt lukkede ned og Den Gamle By og mange andre med ét mistede alle publikumsindtægter, samtidig med, at regeringen fjernede den bestemmelse i epidemiloven, der lover kompensation for lukning, og ifølge hvilken man har ”krav på erstatning herfor fra det offentlige”. Da anede vi virkelig ikke vores levende råd.

Så kom hjælpepakkerne. Og selvom de tydeligvis ikke var skruet sammen med sådan nogen som Den Gamle By for øje, så det ud til at, der var hjælp at hente. I en eller anden grad. I første omgang trepartsaftalen om lønkompensation for hjemsendte medarbejdere, hvor vi sendte 250 gode folk hjem på fuld løn, uden at de måtte lave noget. Men ok, det var modellen. 

Dernæst kom ordningen med kompensation for faste udgifter. På et videomøde påskedag med kulturministeren og et hold eksperter fra ministeriet fik vi at vide, at vi her kunne få 100 pct kompensation.

Så nu lysnede det, syntes vi. Indtil virkeligheden ramte os med alle mulige forbehold og ting, der skulle trækkes fra. Som det ser ud nu, er de 100 pct i kompensation for faste omkostninger blevet til et stort rundt 0, og det beløb, Den Gamle By ser ud til at kunne få i lønkompensation, mindskes dag for dag. 

Her er tallene

Vi medgiver, at det ikke er let for embedsværket at skulle få politikernes intentioner, EU-lovgivning, jura og bureaukratisk praksis til at gå op i en højere enhed. Men den tro på en fremtid, som de positive politiske intentioner gav anledning til, fortoner sig nu mere og mere. Lad os se på tallene.

Under tvangslukningen frem til primo juli står Den Gamle By til at miste 14,5 millioner kroner. Herfra skal trækkes reducerede omkostninger til butikker og restauranter samt sparet timeløn på 4,5 millioner kroner. Altså en samlet manko på cirka 10 millioner kroner. Herfra skal så trækkes effekten af de kendte hjælpepakker, som pt ser ud til at kunne bidrage med cirka 3 millioner kroner, således at det samlede underskud frem til primo juli vil være 7 millioner kroner.

Det bliver imidlertid langt værre, når vi ser på resten af året. Et optimistisk scenarie, der baserer sig på, at Den Gamle By efter perioden med tvangslukning blot går 25 procent ned i besøgstal og omsætning, giver som resultat et samlet indtægtstab på knap 28 millioner kroner. Herfra skal så trækkes besparelser på 9,5 millioner kroner samt effekten af de kendte hjælpepakker (3 millioner kroner), hvilket giver en manko på cirka 15,5 millioner kroner. Et underskud af den størrelse vil være som en møllesten om halsen på Den Gamle By. Og det var altså det optimistiske scenarie.

Et mere pessimistisk, men bestemt ikke urealistisk scenarie med en reduktion på 40 procent, vil give et nettotab på cirka 21 millioner kroner. Det vil være ødelæggende for Den Gamle By i en grad, så man bør overveje en lukning af museet – i hvert fald i en periode.

Det er hverken pjat eller spin

Tilbage står nu to hjælpepakker, som vi må sætte vores lid til. Nemlig den støtte som Aarhus Kommune og Salling Fonden gik sammen om for at holde hånden under det lokale kulturliv. Den kan dog næppe alene redde Den Gamle By. 

Den anden er den kompensationsordning for særligt nødlidende kulturinstitutioner, som blev vedtaget lørdag 18. april, og som finansminister Nicolai Wammen var så venlig at ringe og orientere mig om samme aften. Formålet med hjælpepakken er at ”spænde et ekstra sikkerhedsnet ud under særligt nødlidende kulturinstitutioner”.

Og så må vi ikke glemme den folkeindsamling, som en ung mor i Silkeborg tog initiativ til på Facebook, og som indtil nu har bidraget med i alt 1,5 million kroner. Den enormt aktive støttegruppe har pt næsten 15.000 medlemmer.

Vi krydser fingre. Men vi er virkelig bekymrede, og det er hverken pjat eller spin. 

Den Gamle By er et unikt museum og en seværdighed i verdensklasse. Museet besøges af mere end en halv million årligt, heraf mange som normalt aldrig benytter sig af offentlige kulturtilbud. Og Den Gamle By er uden diskussion en god investering og en markant overskudsforretning for det offentlige. 

Men historien har vist, at selv gode og nyttige ting kan forsvinde i tidens malstrøm. Det kan også ske for Den Gamle By, og den udmelding, vi kom med 16. marts, at vi ”frygter, at det er Den Gamle Bys eksistens, der er i spil” – den står stadig til troende.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.