TOP

Museumsansatte akademikere får meget mindre i løn end kommunalt ansatte

Akademikere, der er ansat på landets museer, lønnes vidt forskelligt på trods af ens anciennitet og samme overenskomst.

Det viser en lønstatistik for akademikere på kulturhistoriske museer, som Dansk Magisterforening har sammenlignet med et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Det skriver Magisterbladet.

Det fremgår, at der er stor forskel på, hvor meget sammenlignelige akademikere betales i løn på de enkelte museer.

Som eksempel fremhæves den gennemsnitlige bruttoløn på VejleMuseerne for ansatte med 15 års anciennitet, der lyder på 485.000 kroner om året. Her står lønnen hos Sydvestjyske Museer i kontrast med et gennemsnit, der er 80.000 kroner højere på årlig basis.

Samme tendens ser man hos gruppen af nyuddannede med op til tre års erfaring. Hos Museum Midtjylland bliver de betalt cirka 366.500 kroner i gennemsnit, mens lønnen for den samme medarbejdergruppe hos Museum Sydøstdanmark når op på cirka 443.500 kroner.

Endnu større er forskellene, når man sammenligner med de gennemsnit, der er blandt akademikere ansat på kommunale overenskomster, hvor årslønnen typisk ligger 100.000 kroner højere.

Horribelt

Tendensen huer ikke Michael Vinter Jensen, der er tillidsrepræsentant hos Moesgaard Museum i Aarhus. Han har selv sammenlignet lønniveauet på museet med Aarhus Kommunes øvrige magistre.

“I sammenligningen kan jeg se, at vores bedst lønnende magistre her på museet – og det er altså folk med 15-20 års anciennitet – får det samme som gennemsnittet i hele kommunen. Hvis de bedst lønnede på et af landets største museer kun får, hvad der svarer til en gennemsnitsløn, så stemmer det altså ikke overens i min verden,” siger han til Magisterbladet.

Ifølge ham negligeres det lave lønniveau blandt de ansatte for i stedet at fokusere på det faglige engagement, der er stort nok til at lade den lave løn træde i baggrunden. Altså at arbejdsglæden overskygger betalingen. Men det ændrer ikke ved, at tendensen, ifølge Michael Vinter Jensen, er “horribel”.

Han påpeger, at det lave lønniveau ikke ligefrem har haft gode betingelser for at blive bedre de seneste år, hvor omprioriteringsbidraget har gjort sig gældende. Alligevel mener han ikke, det kan bruges som undskyldning.

“Så må der jo bare være opgaver, vi ikke løser. Desuden er mange opgaver eksternt finansieret. Og om man skriver 400 eller 450 kroner som timepris på budgettet, er jo ikke noget, der gør, det ikke bliver godkendt. Tilsvarende er der ingeniører, der snildt tager 1.000 kroner i timen,” siger han til Magisterbladet.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på kasper@kulturmonitor.dk.