TOP

Museum skruer op for relanceringsproces

Nye udstillinger, et nyt velkomstområde og en ny café samt flere weekend- og ferieaktiviteter for børn er nogle af de mærkbare tiltag, som relanceringen af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg indtil videre har resulteret i.           

Nu går relanceringsarbejdet af det vestjyske museum ind i en mere gennemgribende fase, hvilket vil betyde mandagslukket i vinterhalvåret. 

“Lukkedage om mandagen betyder driftsbesparelser, men det betyder også tid til udvikling,” lyder det fra museumsdirektør David Dupont-Mouritzen. 

Udover at skærpe Fiskeri- og Søfartsmuseets strategiske arbejde med at frembringe viden og formidling gennem partnerskaber og samskabelse med det omgivende samfund har relanceringen også en mere generel vision om at fremtidssikre den mere end 50 år gamle kulturinstitution.

Baseret på den spritnye årsopgørelse ser besøgstallene dog fine ud. Fra 2018 til 2019 kan museet konstatere en besøgsfremgang 12 procent, hvilket bragte det samlede årlige besøgstal op over 105.000 gæster.

 

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på rasmus@kulturmonitor.dk