TOP

Museum Nordsjælland er klar med oplæg til nyt museum

En styregruppe under ledelse af Museum Nordsjælland er klar med et visionsoplæg til et nyt museum i Gilleleje. Det skriver Ugeposten Gribskov

Oplægget bliver præsenteret for lokalpolitikerne på et kulturudvalgsmøde i næste uge, hvor holdet bag museumsprojektet håber på opbakning – også økonomisk.

“For uden garanti for en kommunal medfinansiering vil det aldrig lykkes os at skaffe de mange millioner i fondsmidler, vi får brug for,” siger direktør Ole Lass Jensen fra Musuem Nordsjælland til Ugeposten Gribskov

Museumsprojektet vil koste omkring 40 millioner kroner at realisere.

Museumsplanerne har været undervejs i et stykke tid, og hvis museet bliver en realitet, vil det beskæftige sig med temaet ‘Livet ved Havet’.

Tidligere var det planen, at Gilleleje skulle have et holocaust-museum med fokus på jødeflugten til Sverige under 2. Verdenskrig.  

Der har desuden været diskussioner om det mulige museums beliggenhed.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.