TOP

Mofibos ejere fik flere kunder end ventet i tredje kvartal

Streamingtjenesten for lyd- og e-bøger Bookbeat, der for alvor rykkede ind på det danske marked i september, har netop offentliggjort en imponerende vækstrate for årets første tre kvartaler, og de er ikke ene. Nu melder konkurrenten Storytel, der i Danmark blandt andet står bag Mofibo, at man ligeledes indtil nu har haft et godt 2020. 

Således hentede Storytel alene i tredje kvartal flere abonnenter ind end man havde forventet, skriver Mediawatch på baggrund af en pressemeddelelse.

Storytel regnede således med, at have i gennemsnit 1,345 millioner abonnementer i årets tredje kvartal, men det tal blev overgået med 15.000 – en fremgang på 34 procent i forhold til samme periode sidste år.    

Omsætningen fra Storytels streamingaktiviteter landede i tredje kvartal på knap 350 millioner kroner. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk