TOP

Mølleporten kræver omfattende restaurering: Fond skyder 10 millioner kroner i projektet

Tidens slid og den hårde trafik nær Mølleporten i Stege gør, at et af Møns vartegn står over for en omfattende restaurering. 

Nu er hjælpen kommet, da Vordingborg Kommune har overbevist A.P.Møller Fonden om at støtte projektet med 10 millioner kroner. 

Det skriver sn.dk.

Udover den kommende restaurering af Mølleporten, har Vordingborg Kommune indgået et samarbejde med arkitektfirmaet Lykke og Nielsen og Museum Sydøstdanmark, der tager sig af den daglige drift af bygningen. I fællesskab vil de arbejde på at fremhæve dets position som et vigtigt kulturhistorisk kapitel, når det kommer til det middelalderlige Møn. 

I øjeblikket regner Vordingborg Kommune, at udgifterne løber sig op i 17 millioner kroner. Derfor smider kommunen selv omkring 3,2 millioner kroner i Mølleporten. 

Museum Sydøstdanmark håber, at projektet åbner Mølleporten op for offentligheden, så man via trapper kan bevæge sig op på toppen af monumentet. På toppen skal ligge et formidlingsrum, der fortæller historien om Møn og Middelalderen. 

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på mads@kulturmonitor.dk