TOP

Michael Bojesen: Nej, manglende støtte til anmeldere er ikke “en undladelsessynd af de helt store” – og er ikke på tegnebrættet i Statens Kunstfond

Kommentar: Tak til Jeppe Krogsgaard Christensen for at dele sine tanker om at give statslige midler til kunstkritikere. Det er ikke første gang, at tanken om ekstra støtte til kulturanmelderne kommer på bordet, og jeg vil gerne bruge anledningen til at komme med mit syn på sagen.

Som Krogsgaard også siger – og som jeg bakker fuldt og fast op om – så er formidlingen af kunsten helt afgørende. Uden formidlingen – af den ene eller anden art – ville færre opleve kunsten. Og det er det, der står i første række for Kunstfonden: At så mange som muligt får kunstoplevelser af høj kvalitet, der hvor de er. Det er vores kernefokus. 

Men kunstkritikken, som er en del af kulturformidlingen, er bestemt betydningsfuld. Den er med til at formidle kunst og kultur til flere. Godt nok har vi ikke en pulje, som kunstkritikere kan søge – og det er heller ikke på tegnebrættet, men vi har mange andre tiltag, hvor vi bakker op om formidlingen af kunst.

Støtter tidsskrifter og nichemedier

Vi har nogle muligheder til kunstkritikken og formidlingen af kunst generelt. Alle Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg samt tidsskriftestøtteudvalg støtter på lidt forskellig vis formidlingsprojekter, herunder tidsskrifter og andre kunstfaglige nichemedier – eksempelvis GAFFA, Kunstkritikk.dk, Magasinet KBH, Kunsten.nu, Passage – Tidsskrift for Litteratur og Kritik, Iscene, Filmmagasinet Ekko, Jazzspecial.

Dertil har vi søsat et initiativ, hvor skoler og gymnasier kan søge støtte fra Kunstfonden til at få besøg af en kunstkritiker på skolen. Et projekt, hvor børn kan lære om kunstkritikkens kvalifikationer til at give børn et sprog om kunst og udvide deres refleksionsrum.

Der er sket meget med kunstkritikken i takt med, at medierne har udviklet sig. Vi ser flere anmeldelser dukke op på nettet, på blogs, på specifikke kunstsites inde for hver deres område. Det er ikke kun forbeholdt avisernes kulturanmeldere, hvis kulturspalter er blevet mindre. Men det er stadig en væsentlig opgave for medierne – eksempelvis er det skrevet ind i forpligtigelserne for public service-medierne, at de skal formidle kunst. Medierne skal være deres ansvar bevidst.

Er anmelder i aviser bedre end på Instagram?

Det, vi i Statens Kunstfond er eksperter i, er at vurdere den kunst og de kunstfaglige kvaliteter i en ansøgning, der lander på vores bord. Er vi de rigtige til at vurdere, hvilke faglige kvaliteter en anmelder skal have for at formidle kunsten? Krogsgaard skriver selv, at anmelderi kræver erfaring og øvelse. Hvad med talenterne? Og er man en bedre anmelder, hvis man skriver for Berlingske frem for sin egen Instagram? Det bliver et komplekst spørgsmål, man skal se på, hvis vi skulle lege med tanken om, at Kunstfonden i højere grad end i dag skulle løfte opgaven om at støtte kunstkritikken. 

Det er bestemt ikke en manglende anerkendelse af kunstkritikkens rolle i dag, og det er bestemt heller ikke ”en undladelsessynd af de helt store”, som Krogsgaard svinger sig op til at kalde det. Vi holder derimod øje på bolden: Så mange som muligt skal have mulighed for at opleve kunst. Det er kort og godt derfor, Kunstfonden eksisterer.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Formand for Statens Kunstfonds bestyrelse og operachef for Malmø Opera.