TOP

Michael Bojesen genudpeget som formand for Statens Kunstfond

Den nuværende formand for Statens Kunstfond, Michael Bojesen, fortsætter i stillingen fra den 1. januar og to år frem, da kulturminister Joy Mogensen (S) har genudpeget ham som formand.

Michael Bojesen har de sidste to år været formand for Danmarks største kunstfond, og Joy Mogensen vurderer, at Statens Kunstfond under Michael Bojesens ledelse er bevæget i en vigtig retning.

“Han har vist, at han kan forme Statens Kunstfond på en ny måde og arbejder ihærdigt for, at kunsten skal være relevant og nærværende for flere i hverdagen. Jeg har derfor ikke været i tvivl om, at han er den rette på posten i de næste to år, og jeg ser meget frem til at følge hans og Kunstfondens videre arbejde,” siger hun.

Hvilken vej Statens Kunstfond skal bevæge sig, løfter Michael Bojesen selv sløret for i et længere interview med Kulturmonitor. Han mener blandt andet ikke, at Statens Kunstfond har været gode nok til at fortælle om deres arbejde til omverdenen. 

Nu glæder han sig til at udvikle Kunstfonden endnu mere. 

FAKTA

Baggrund for Statens Kunstfond

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond og uddeler hvert år i omegnen af 550 millioner kroner til cirka 6.000 projekter inden for musik, scenekunst, litteratur, arkitektur, billedkunst, kunsthåndværk og design.

Statens Kunstfond består af 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Vis mere

”Jeg er meget beæret, takker for tilliden og glæder mig over at kunne fortsætte arbejdet med at udvikle Kunstfonden og gøre kunst tilgængelig og relevant for alle i Danmark – uanset hvem de er, hvor de bor, og hvor gamle de er. Vi er stolte over at være med til at sprede tusindvis af kunstoplevelser ud over landkortet hvert år, for kunsten skaber fællesskab og udvikler os som mennesker,” siger han i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

I forlængelse af udpegningen af bestyrelsesformanden vil ministeren udpege nye medlemmer af Statens Kunstfonds legatudvalg. Ligesom bestyrelsesformanden vil udpegningen være med virkning fra 1. januar 2020. 

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på mads@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test