TOP

Michael Bojesen efter kritik af manglende ligestilling: “Statens Kunstfond arbejder for mangfoldighed i kunsten”

Modsvar: I et debatindlæg i Kulturmonitor den 20. januar kritiserer Mette Hafstrøm Kirkegaard Statens Kunstfonds udnævnelse af tre nye specialensembler for 2021-2023, og hun kalder fondens udvælgelse af specialensembler for et ”kapløb”, hvor vi ikke har ”inviteret kvinder med” til at komme i betragtning til det, hun omtaler som “fyrtårnspriser”. 

Lad mig begynde med at slå fast, at det er en misforståelse, at der skulle være tale om en prisuddeling. Vi har ikke et ønske om at være dommere i et kapløb eller kåre en vinder, men derimod at have en fortløbende proces og diskussion om kunstnerisk kvalitet på alle parametre.

I mange år har Projektstøtteudvalget for Musik opereret med begrebet specialensembler. Et specialensemble skal fungere som et fyrtårn inden for sit genreområde, og man får i en tre- eller fireårig periode nogle særlige opgaver og forpligtelser i forhold til at udbrede musikken i Danmark og dansk musik i udlandet, som defineres i en rammeaftale med Kunstfonden.

Disse specialensembler har i mange år været til stor gavn og glæde for publikum og fungeret som inspiration for den musikalske fødekæde og det øvrige musikliv. Specialensemblerne har stort set alle repræsenteret den klassiske musik, og i Projektstøtteudvalget for Musik ønskede vi at overføre de gode resultater til andre genreområder. 

Vi diskuterede naturligvis, hvorledes denne proces skulle foregå – skulle det ske ved et åbent udbud, eller skulle vi tage udgangspunkt i de ansøgninger, der i forvejen lå til puljen for orkestre, bands, kor og ensembler?

Vi valgte det sidste, og ud fra et samlet blik på ensembleområdet i Danmark gik vi i dialog med tre ensembler, som vi mente kunne løfte de opgaver, et specialensemble skal påtage sig. Vi valgte også at genudpege tre andre specialensembler til nye perioder – Concerto Copenhagen, Ars Nova og Athelas – og at opprioritere puljen og specialensemblerne generelt med i alt 1,6 millioner kroner siden 2019.

Fortryder ikke udpegningen af de tre specialensembler

Mette Hafstrøm Kirkegaard vælger at fokusere på, at de tre nye specialensembler udelukkende består af mænd, men hvis man kaster et blik på det samlede felt af special- og basisensembler, som Kunstfonden støtter, så viser der sig en mere ligelig kønsfordeling af mandlige og kvindelige musikere med 61 procent mænd og 39 procent kvinder.

Og hvorfor blev det så lige netop de tre specialensembler? Som sagt ønskede vi at udvide genrefeltet for at skabe en større musikalsk diversitet – og inden for de ønskede genrefelter var der få, som passede ind i specialensembleformatet.

Kunne vi have sat en anden ansøgningsproces i gang? Det kunne vi måske godt, men jeg fortryder ikke udpegningen af de tre specialensembler, som alle bidrager til den kunstneriske mangfoldighed. Dreamers’ Circus er en fremragende drivkraft og inspiration for folkemusikken i Danmark, hvor Efterklang er en original og ambitiøs frontløber i dansk indie-musik, som har gang i en række spændende, lokale samarbejder, og Lars Greves Resonerende Rum leverer eksperimenterende, tværkunstneriske projekter på et højt niveau og formår samtidig at gøre den nye, eksperimenterende musik relevant for et større publikum.

Der er behov for diskussionen om ligestilling

Når det er sagt, vil jeg gerne kvittere for den diskussion og insisteren på bevidsthed om ligestilling, som rigtig mange stemmer i dansk kulturliv, herunder også Mette Hafstrøm Kirkegaard, slår til lyd for. Det er en diskussion, som skal foregå på alle niveauer i kunstmiljøet for at få gennemslagskraft – på musikområdet såvel som på andre kunstområder. Det er vi utrolig bevidste om i Kunstfonden, og vi arbejder ud fra denne bevidsthed. 

Mette Hafstrøm Kirkegaard nævner i sit indlæg, at den lovgivning, som Kunstfonden er bundet af, ikke stiller krav om at sikre ligestilling mellem kønnene. Det er korrekt. Kunstfonden skal ifølge loven sikre kunst af højeste kvalitet i alle genrer og udtryksformer inden for og imellem kunstområderne, ligesom vi skal sikre den geografiske spredning af kunst i hele landet. Kønsbalancen indgår med andre ord ikke som et specifikt kriterium i den lovgivning, der ligger til grund for Kunstfondens arbejde, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke arbejder for en ligestilling. Det er nemlig helt afgørende for os, at vi i vores arbejde har fokus på at styrke et kulturliv, hvor alle har lige muligheder for at begå sig og bidrage til den kunstneriske kvalitet og mangfoldighed.

I Kunstfonden hilser vi diskussionen om kønsbalancen velkommen og håber, at den kan give både opmærksomhed og fortsat udvikling af kønsligestilling og mangfoldighed –  ikke bare på musikområdet, men på det samlede kulturområde.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Michael Bojesen er udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Musik og bestyrelsesleder i Statens Kunstfond. Han er desuden operachef for Malmø Opera.